PRESSEMØDE - Poul Nyrup: Der kan være lagt op til svære forhandlinger på EU-topmødet
København--23. marts--NetPosten--EU-rådsmødet onsdag i Berlin, hvor stats- og regeringscheferne i EU mødes, vurderes af statsminister Poul Nyrup Rasmussen til at kunne fostre et vanskeligt forhandlingsklima. Ifølge statsministeren vil de 3 væsentligste områder være landbrugsområdet, egnsudviklingsområdet og budgetområdet, fremgik det tirsdag på statsministerens pressemøde i Statsministeriet.
- Der vil kunne opstå meget svære forhandlinger på bl.a. landbrugsområdet. Jeg er bekymret for en genåbning af den landbrugspakke, der i øjeblikket ligger i EU. Det vil øge omkostningerne og Danmark er ikke interesseret i en genåbning, men det er der andre lande, der er, sagde statsministeren.
Ydermere vil spørgsmålet omkring besparelser på egnsudviklingsområdet komme på tale og ikke mindst budget-området vurderes af statsministeren at kunne give problemer.
- Det drejer sig om budgetforhandlinger for de næste 5-6 år og den danske regering er ikke indstillet på flere rabatter i stil med Storbritanniens. Det kan blive svært at finde ud af hvem, der skal betale, sagde Poul Nyrup Rasmussen på tirsdagens pressemøde.
Det virker altså umiddelbart som om, at det er en dansk statsminister for hvem besparelser ligger tungt på sinde, der tirsdag aften tager afsted til Berlin.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›