Onsdagens danske avisuddrag med NKT, gaspriser og Evergrande

Udgivet den 22-09-2021  |  kl. 07:13  |  

BØRSEN

NKT: UDSIGT TIL ORDRE PÅ 8,2 MIA. KR.

Kabelkoncernen NKT er kommet meget nær en ordre på 8,2 mia. kr. i USA. Aftalen ventes indgået inden udgangen af 2022. Projektet skal føre canadisk strøm fra vandkraft til New York City. (Forside + side 10)

DANMARKS UNGDOM I KÆMPE JOBBOOM

Fra marts til juni er beskæftigelsen steget med 110.000 personer. To ud af tre nye i job i denne periode er under 30 år. (Forside + side 18-19)

GASMARKEDET I EUROPA SENDT TIL VEJRS

Priserne på gas er steget til vejrs. Markedet står i en ekstraordinær situation, hvor efterspørgslen på energi er ekstremt høj, mens varelagrene står næsten tomme. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

CHIKANESAGER MARTRER MILLIARDKONCERN

Til en gallafest i juni 2021 blev tre yngre medarbejdere udsat for upassende og krænkende adfærd af deres øverste chef i milliardvirksomheden Danbred, der har den magtfulde erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer som storaktionær. En mellemledergruppe sendte et brev til bestyrelsen, der fortsat bakker op om direktøren. (Forside, side 4-7)

REGERINGEN TRODSER FLERE ADVARSLER OG FREDER BOLIGMARKED

Regeringen freder boligmarkedet, fastslår erhvervsminister Simon Kollerup (S) på et møde tirsdag, hvor udviklingen beskrives som mere stabil. Regeringen har skullet tage stilling til advarsler fra blandt andet Finanstilsynet og Nationalbanken, der har anbefalet stramninger. (Side 8)

DANISH CROWNS GYLDNE KINA-EKSPORT NULSTILLET

Den lukrative eksport af danske svinekødsudskæringer til Kina er lige nu fuldstændig indstillet. Katastrofeopbremsningen har fået slagterigigantens indtjening til at styrtdykke. (Side 12-13)

OLDGAMLE COMPUTERCHIPS DRILLER BILPRODUCENTERNE

Det er så gamle og umoderne computerchip, der bliver brugt i nutidens biler, at det ikke giver mening for en chipproducent at prøve at skrue produktionen op. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

REGERINGEN AFVISER INDGREB MOD AFDRAGSFRIE LÅN

Henstillingen om et boligangreb, der er kommet fra Det Systemiske Risikoråd, afvises af erhvervsminister Simon Kollerup. Henstillingen kommer efter udviklingen på det danske boligmarked under coronakrisen. (Forside + side 8)

DERFOR ER EVERGRANDE PÅ RANDEN AF KONKURS

Den kinesiske ejendomsgigant Evergrande er på randen af konkurs. Et højspændt kinesisk boligmarked, en ny politisk retning og en gæld, der svarer til næsten hele Danmarks bruttonationalprodukt, er blandt faktorerne. (Side 6-7)

.\\˙ MarketWire

Astrid Larsen

Seneste nyheder

17:47 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:44 Europa/lukning: Italiensk lastbilproducent tog fronten med tocifret plus
17:24 Danske Bank rammer højeste niveau i næsten syv år oven på regnskab med gaveregn til ejerne
17:07 Fredagens aktier: Danske Bank i stor optur mens Rockwool blev sendt retur
17:01 Fredagens obligationer: Jobtal og inflationsforventninger fra USA gav let stigende rente
15:42 USA/åbning: Amerikansk jobrapport inden for skiven giver let grøn handelsstart
14:45 Renter stiger, euro svækkes og aktier går yderligere et nøk højere efter jobtal
14:37 Amerikansk jobrapport viser afkøling i januar - men justering skaber andet billede
14:34 USA: Beskæftigelsesrapport viser langt færre nye job
13:53 USA/tendens: Let grøn stemning før vigtige amerikanske jobtal
13:00 Europa/aktier: Italiensk lastbilproducent tager fronten mens marked afventer jobrapport
12:22 Danske Bank tordner frem med rekordresultat men venter mindre opbremsning i 2025
11:57 Obligationer/middag: Jobtal fra USA kan rykke ved stillestående rente
11:42 Aktier/middag: Danske Bank skyder i vejret mens marked venter på Powell
09:58 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk
09:30 Mærsk får hævet anbefalingen af Jyske Bank efter regnskab
09:23 Aktier/åbning: Danske Bank i vejret efter stærkt regnskab i splittet C25
09:04 Obligationer/åbning: Rolig rentestart før jobtal fra USA
08:57 Mærsk får sænket anbefaling til "sælg" af DNB efter regnskab
08:51 Analytiker om Danske Bank: Rekordafslutning på 2024 og bedre end ventet prognose