Torsdagens aviser med Danske Bank, B&O og Nordea

Udgivet den 04-06-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

AKTIER BLÆSER FORBI CORONAENS DYBE STØD

Med massive kursstigninger i de ellers konjunkturfølsomme aktier som Rockwool, FLS, ISS, Pandora og Danske Bank er aktiemarkedets eliteindeks steget næsten 7 pct. siden årsskiftet. (Forside, side 20-21)

DANSKE BANKS ANSATTE KAN BLIVE HJEMME

Samfundet er så småt genåbnet, og det samme er Danske Banks filialer. Men medarbejderne får lov til at blive hjemme efter corona. (Side 6-7)

REKORDSTOR MIA-ORDREBOG SIKRER TERMA MERE VÆKST

Terma-topchef Jes Munk Hansen er klar med første årsrapport og venter om fire år at have lagt 1 mia. kr. til toplinjen. (Side 8)

B&O FÅR 400 MIO KR. I KRISEKAPITAL

Bang & Olufsen sikrer sig godt 400 mio. kr. i bestræbelserne på at komme helskindet igennem coronakrisen. Et flertal stemte ja til en kapitalforhøjelse på en ekstraordinær generalforsamling onsdag. (Side 11)

SAS ER MIDT I ET UDSKILNINGSLØB

Flyindustrien er så presset af covid-19, at det ikke kan undgås, at nogle selskaber bukker under, forudser SAS. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

TOPCHEFER ADVARER MOD AT SAVE DEN EU-GREN OVER VI SELV SKAL SIDDE PÅ

Det er direkte kontraproduktivt, når Statsminister Mette Frederiksen (S) modarbejder EU-Kommissionens genopretningspakke. En stor del af det enorme beløb skal nemlig gå til grøn omstilling, hvor en række danske virksomheder kan hente langt flere penge hjem, end vi skal bidrage med. (Forside, side 6-7)

TURISMEDYK I KØBENHAVN KAN RAMME RESTEN AF LANDET

København blev først ramt af coronakrisen og kommer muligvis også sidst ud af den, vurderer analyse fra Dansk Erhverv. Danske Bank fremhæver dog, at der er stor forskel på, hvor hårdt brancher i København er blevet ramt af krisen. (Side 8-9)

DANSK LYSTEKNOLOGI VIL REJSE 32 MIO. KR. PÅ BØRSEN

Den danske lysteknologi-virksomhed LED Ibond er på vej mod First North-børsen, hvor målet er at rejse 32 mio. kr. til at sætte yderligere fart i væksten. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

B&O-AKTIONÆRER SIGER JA TIL 400 MIO. KR. I NY KAPITAL

Bang & Olufsens aktionærer godkendte på en ekstraordinær generalforsamling onsdag, at selskabet får en kapitalindsprøjtning på 400 mio. kr. (Forside, side 4)

DANSKE BANK OG NORDEA LÅNER 40 MIA. KR. TIL NYE KULPROJEKTER

En kortlægning viser, at landets to største banker har investeret i og givet lån til virksomheder med planer om nye kulprojekter for sammenlagt 40 mia. kr. Danske Bank og Nordea bebuder forbedret screening. (Side 6-7)

EJENDOMSUDVIKLERE RUSTER SIG TIL NEDTUR

Byggeboomet er slut, og coronakrisen har udskudt flere projekter. Ejendomsudviklerne går nye krisetider i møde, og det kræver omstilling. (Side 10-11)

ECB VENTES KLAR MED 500 MIA. FRISKE EURO

De finansielle markeder er ikke i tvivl om, at ECB vil udvide opkøbene af obligationer til 1250 mia. euro for at hjælpe europæisk økonomi på benene igen. (Side 14-15)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

15:39 USA/åbning: Futures peger ned på amerikansk lukkedag
14:39 USA/tendens: Futures peger ned på amerikansk lukkedag
14:27 Lundbecks lægemiddel skal op at vende på ekspertmøde: Mulig godkendelse udsat
14:05 Amerikansk snackimperium hamstrer kakao: Prisen stryger i vejret
13:23 Amerikansk jobrapport er første test af aktiemarkedet i år spår strateg
13:05 Europa/aktier: Trukket i moderat plus af fremgang i mineaktier
12:23 Novo på vej med solid prognose for 2025 spår amerikansk storbank
12:16 Obligationer/middag: Renteløft trods svagere end ventet detailsalg i eurozonen
11:48 Aktier/middag: Mærsk tynger i rødt eliteindeks efter afblæst havnestrejke
11:20 Feds Collins taler for tålmodighed og færre rentenedsættelser i 2025
11:14 Mærsk: Prisen på containerfragt går frem for tredje uge i træk
10:44 Sparekassen Sjælland ser lavere centralbankrenter reducere overskudet i 2025
10:04 Finanspolitiske bekymringer presser britiske renter op og sender pund i hullet
10:02 Freetrailer udvider til Holland
09:45 Novo får skåret kursmålet med 10 pct. af Deutsche Bank
09:30 Mærsks fald på mere end 6 pct. er en hård reaktion vurderer chefhandler
09:20 Aktier/åbning: Mærsk får store klø efter afblæst havnestrejke i rød åbning
08:56 ISS skærer ledelsen til fem medlemmer og uddeler nye ansvarsområder
08:53 Carnegie ser potentiale på over 20 pct. i Ambu-aktien og løfter anbefalingen til "køb"
08:45 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger med europæisk detailsalg i fokus