Onsdagens aviser med Mærsk, DSV Panalpina og Coloplast

Udgivet den 24-06-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

GIGANTINVESTOR I KØDET PÅ MÆRSK OG DANSKE BANK

Blackrock, der er blandt de største aktionærer i Danske Bank og Mærsk, er gået i offensiven mod formændene i de to selskaber. Blackrock stemte imod lønstigningen til Danske Bank-bestyrelsen og kritiserer, at Mærsk-formand, Jim Hagemann Snabe, har for mange poster. (Forside, side 20-21)

RIVAL SKAL BETALE KAPITALFOND ET KÆMPEBELØB EFTER JYSK SKANDALEHANDEL

FSN Capital har nu rettens ord for, at fonden blev snydt i forbindelse med skandaleopkøbet af Gram. Modpart er overrasket over at skulle betale 649 mio. kr. (Side 6-7)

DSV ER HALVT IGENNEM SPAREPLAN

Coronakrisen fik i april DSV til at iværksætte en stor fyringsrunde. Den er en medvirkende årsag til mandagens positive markedsopdatering. (Side 8)

CODAN I FORSIKRINGSKAMP MED PETTER STORDALEN

Det er Codan, der står bag Petter Stordalens pandemiforsikring. Men parterne er uenige om, hvad forsikringen dækker. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

VILDLEDNING OG SVIG I JYSK INDUSTRIIKON BLEV MARERIDT I KAPITALFOND

Fiktive indtægter, falske fakturaer og skjulte omkostninger dukkede op, efter at kapitalfonden FSN havde købt det jyske industriikon Gram af kapitalfonden Procuritas. Nu er FSNs mareridt endt med, at Procuritas skal betale 650 mio. kr. i erstatning for skandalehandlen. (Forside, side 4-5)

CORONAKRISEN KAN SÆTTE PUNKTUM FOR DOLLAR SOM GLOBAL RESERVEVALUTA

De amerikanske tiltag for at mindske coronakrisens virkning er historiske. Det gælder finanspolitikken, men i særdeleshed indgreb i økonomien fra den amerikanske centralbank. Det er endnu et historisk eksperiment, og dollar risikerer at miste sin status som global reservevaluta. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

COLOPLAST-TOP HENTER TRECIFRET MILLIONGEVINST

Coloplasts direktion anført af topchef Kristian Villumsen har høstet over en kvart mia. kr. på få år som følge af bonusprogrammer. Og der er meget mere i vente. Fra ATP lyder det, at pensionskassen selv virkelig er blevet belønnet som aktionær. (Forside, side 6-7)

KAPITALFOND VANDT SLAGSMÅL OM SKANDALEHANDEL

FSN Capital er tilkendt 87 mio. euro i kompensation i forbindelse med overtagelsen af Gram Equipment. (Side 4-5)

EN ANDENBØLGE AF CORONA ER ØKONOMERNES MARERIDT

Nye coronaudbrud i Beijing og Sydkorea, og i USA rapporterer 30 stater om stigninger i antallet af nye smittede. Det nærer frygten for, at en sekundær smittebølge kan være på vej. (Side 10-11)

JAPANSK ØKONOMI ER FORTSAT I ET CORONAHUL

Japans økonomiske nøgletal skraber bunden. Det overrasker ingen, for det er svært at være en succesfuld handelsnation, når verden er gået i coronarecession. (Side 11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud
11:51 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:43 Obligationer/middag: Lille rentefald præger afdæmpet start på ugen
11:27 Aktier/middag: Brintselskab sendes i dybet - geopolitik lurer under overfladen