Totalkredit A/S delårsrapport 1. halvår 2020
Til Nasdaq Copenhagen A/S og pressen |
20. august 2020 |
Nykredit offentliggør i dag delårsrapport for 1. halvår 2020 for:
Nykredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 48
Nykredit Realkredit A/S, CVR-nr. 12 71 92 80
Nykredit Bank A/S, CVR-nr. 10 51 96 08
Totalkredit A/S, CVR-nr. 21 83 22 78
Koncernchef Michael Rasmussen udtaler i forbindelse med delårsrapporten:
- Vi præsenterer i dag et, efter omstændighederne, tilfredsstillende halvårsregnskab. Samlet set har vores kunder klaret sig godt gennem coronakrisen indtil nu, og vi ser fortsat kundetilgang og udlånsvækst i både Nykredit Bank og Totalkredit. I Nykredit-koncernen har vi i årets første seks måneder haft over 90% af væksten i markedet for realkreditlån til boligejere. Vi har også taget markedsandele på bankudlån, hvor det især er tilgang af nye erhvervskunder, der driver væksten.
- I Nykredit tror vi på, at boligmarkedet og dansk økonomi kommer markant bedre gennem coronakrisen, end det tydede på for blot få måneder siden. Det er dog endnu for tidligt at tale om coronakrisen i datid. Vi er på det seneste blevet mindet om, at smitten kan blusse op på ny herhjemme. Samtidig er flere af de danske virksomheders eksportmarkeder under pres, og vi har også fortsat til gode at se, hvordan ophør af de statslige hjælpepakker rammer. Hvis økonomien mod forventning vender til det værre igen, står vi i Nykredit på ny klar til at hjælpe vores kunder igennem.
Udvalgte forhold fra delårsrapporten for 1. halvår 2020:
Forretningsresultat og resultat før skat for 1. halvår 2020 var på henholdsvis 1.875 mio. kr. og 1.770 mio. kr., hvilket efter omstændighederne er tilfredsstillende og væsentligt bedre end forventet tidligere på året, om end de på grund af covid-19-krisen naturligvis er lavere end sidste år.Forventningerne til forretningsresultat og resultat før skat for hele 2020 blev 11. august opjusteret fra 2,5-3,5 mia. kr. til 4,0-5,0 mia. kr. Opjusteringen bunder i udviklingen på de finansielle markeder, der har rettet sig efter store udsving i 1. kvartal, samt de nuværende forventninger til samfundsøkonomien og en positiv udvikling i den underliggende forretning. Forventningerne til 2020 er som følge af coronakrisen i højere grad end normalt behæftet med usikkerhed.Totalkredits udlån i nominel værdi er siden 30. juni 2019 steget med 10% og udgør nu 769,5 mia. kr.Nykredit Banks udlån* er siden 30. juni 2019 steget med 5% og udgør nu 73,9 mia. kr.Formue under forvaltning er siden 30. juni 2019 steget med 92,2 mia. kr. Den samlede formue under forvaltning udgjorde 325,0 mia. kr. pr. 30. juni 2020. Stigningen skyldes hovedsageligt indregning af Sparinvest fra og med september sidste år.Nykredit har fortsat en meget solid kapitalisering med en egentlig kernekapitalprocent på 19,2.
Mio. kr. | |||
Nykredit-koncernen | 1. halvår | 1. halvår | |
2020 | 2019 | Udvikling | |
Netto renteindtægter | 4.832 | 4.592 | 240 |
Netto gebyrindtægter | 1.136 | 1.155 | -19 |
Wealth Management-indtægter | 987 | 719 | 268 |
Nettorente vedrørende kapitalisering | -198 | -172 | -25 |
Nettoindtægter vedrørende fordelsprogrammer¹ | -97 | -103 | 5 |
Handels-, beholdnings- og øvrige indtægter | -189 | 1.301 | -1.490 |
Indtægter | 6.470 | 7.492 | -1.022 |
Omkostninger | 2.841 | 2.502 | -338 |
Forretningsresultat før nedskrivninger | 3.630 | 4.990 | -1.360 |
Nedskrivninger på udlån | 1.755 | 433 | -1.322 |
Forretningsresultat | 1.875 | 4.557 | -2.682 |
Forretningsmæssigt udgåede derivattyper | -103 | -269 | 167 |
Badwill, nedskrivning på goodwill og afskrivning på kunderelationer | -2 | - | -2 |
Periodens resultat før skat | 1.770 | 4.288 | -2.518 |
Skat | 204 | 681 | -477 |
Periodens resultat | 1.566 | 3.606 | -2.041 |
Kontakt
Kontakt presseafdelingen for yderligere kommentarer på telefon 2037 2869.
* Inklusive prioritetslån, der er overført til Totalkredit
Attachment
Totalkredit_Q2_20_2020-08-20_DA
\Hugin