Onsdagens internationale avisuddrag med Tiktok, Apple og WTO

Udgivet den 16-09-2020  |  kl. 07:11  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

TIKTOK STÅR TIL AT BLIVE SELVSTÆNDIGT SELSKAB I USA

Kinesiske Bytedance vil placere Tiktoks globale forretning i et nyt selskab, der får hovedkvarter i USA, med it-virksomheden Oracle som minoritetsaktionær. Det oplyser anonyme kilder, der er blevet orienteret om planen, der er præsenteret for myndighederne i USA. (TIKTOK SET TO BECOME A STANDALONE US COMPANY TO SATISFY WHITE HOUSE)

APPLE UDVIDER UDVALGET AF URE OG IPADS

Apple præsenterede tirsdag nye versioner af selskabets ure og iPads i flere priskategorier, da den amerikanske teknologigigant vil have fat i en bredere kundeskare ind. (APPLE WIDENS WATCH AND IPAD RANGES TO LURE CUSTOMERS)

UNDERSØGELSE FRIKENDER KODAK-CHEFER FOR INSIDERHANDEL

En uafhængig undersøgelse har rejst tvivl om Kodaks selskabsledelse, men den har ikke fundet beviser for, at der var tale om insiderhandel, da selskabets topchef og et bestyrelsesmedlem købte aktier, kort før at aktien steg på nyheden om et stort statslån i USA. (INDEPENDENT REVIEW CLEARS KODAK CHIEFS OF INSIDER TRADING)

THE WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

FTC FORBEREDER SIG PÅ MULIG KONKURRENCESAG MOD FACEBOOK

De amerikanske konkurrencemyndigheder, FTC, er ved at forberede sig på en mulig konkurrencesag mod Facebook ved årets udgang, oplyser anonyme kilder. Sagen vil potentielt udfordre selskabets dominerende position inden for sociale medier. (FTC PREPARING POSSIBLE ANTITRUST SUIT AGAINST FACEBOOK)

JUSTITSMINISTERIUM VIL UNDERSØGE BESKYLDNINGER MOD NIKOLA

Det amerikanske justitsministerium er gået sammen med børsmyndighederne (SEC) om at undersøge beskyldninger om, at Nikola, der producerer eldrevne arbejdskøretøjer, har vildledt investorerne. (JUSTICE DEPARTMENT PROBES ELETRIC-TRUCK STARTUP NIKOLA OVER CLAIMS IT MISLED INVESTORS)

FEDEX LEVEREDE REKORDOMSÆTNING

Pakke- og transportselskabet Fedex leverede en historisk høj kvartalsomsætning i sommermånederne. Selskabet håndterede 31 pct. flere pakker om dagen gennem sit "Ground"-netværk i de tre måneder frem mod udgangen af august. (FEDEX LOGS RECORD REVENUE ON SURGE IN PACKAGES)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYTIMES.COM)

WTO: USA BRØD REGLER VED STRAFTOLD PÅ KINA

USA brød med Verdenshandelsorganisationens regler, da landet i 2018 indførte straftolde på kinesiske varer, slår organisationen fast. (W.T.O. SAYS AMERICAN TARIFFS ON CHINA BROKE GLOBAL TRADE RULES)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

HULL OG BLACKPOOL ER HÅRDEST RAMT AF ARBEJDSLØSHED

Hull og Blackpool er hårdest ramt af arbejdsløshed i Storbritannien, hvor coronakrisen har ramt enkelte områder uforholdsmæssigt hårdt. I begge byer er arbejdsløsheden på lige under 10 pct. Også byer som Birmingham, Bradford og Liverpool er hårdt ramt. (HULL AND BLACKPOOL HAVE HIGHEST JOBLESS RATES IN UK)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

LEGO LANCERER GRØNNE INVESTERINGER FOR 400 MIO. DOLLAR EFTER PRES FRA BØRN

Den danske legetøjskæmpe har besluttet at investere 400 mio. dollar, efter at børn har skrevet breve til virksomheden og bedt den blive mere miljøvenlig. (LEGO SPENDS 400 MLN. DOLLAR GOING GREEN AFTER PRESSURE FROM CHILDREN)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

KLARNAS TOPCHEF VIL IKKE UDELUKKE BØRSNOTERING I STOCKHOLM

Den svenske betalings- og forbrugerkreditkoncern Klarna vurderes nu til hele 93 mia. svenske kr., oplyser administrerende direktør Sebastian Siemiatkowski i et interview med DI. Selskabet skal børsnoteres i løbet af et par år, og i modsætning til tidligere meldinger udelukkes ikke en notering i Stockholm.(KLARNAS VD: UTESLUTTER INTE NOTERING SOM "FOLKAKTIE" I STOCKHOLM)

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne