ORDINÆR GENERALFORSAMLING I DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S

Udgivet den 25-03-2021  |  kl. 15:21  |  

ANNOUNCEMENT NO. 61 - 25 MARCH 2021

Torsdag den 25. marts 2021 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Dampskibsselskabet NORDEN A/S, jf. selskabsmeddelelse nr. 50 af 25. februar 2021.

Godkendelse af årsrapport

Generalforsamlingen godkendte den reviderede årsrapport.

Udbytte

Bestyrelsens forslag om anvendelse af årets resultat, herunder udbytte for 2020 på DKK 9,00 pr. aktie à DKK 1, blev vedtaget.

Valg af medlemmer til bestyrelsen

Klaus Nyborg, Johanne Riegels Østergård, Karsten Knudsen, Thomas Intrator, Helle Østergaard Kristiansen og Stephen John Kunzer blev genvalgt til bestyrelsen.

Valg af revisor

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som Selskabets revisor.

Vederlagsrapport

Selskabets vederlagsrapport 2020 blev vedtaget i en vejledende afstemning.

Vederlagspolitik

Den fremlagte vederlagspolitik blev vedtaget.

Egne aktier
Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære generalforsamling at lade Selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af 10% af aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på op til 10%.

Behandling af forslag
Den af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændring, jf. dagsordenens punkt F4 om nedsættelse af aktiekapitalen, blev vedtaget. Der var ikke tilstrækkelig kapital repræsenteret på generalforsamlingen til at gennemføre det vedtagne forslag under punkt F4, og der er derfor i forbindelse med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling også indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget indstilles til endelig vedtagelse. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes 6. april 2021 kl. 14.30 som en fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Inden gennemførelsen af kapitalnedsættelsen i punkt F.4 kræves udover vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling desuden, at Selskabets kreditorer via Erhvervsstyrelsens it-system bliver opfordret til at anmelde deres krav inden for den i Selskabsloven fastsatte frist.

- - - o 0 o - - -

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Klaus Nyborg som formand og Johanne Riegels Østergård som næstformand.

Bestyrelsen har herefter følgende sammensætning:

Klaus Nyborg (formand)

Johanne Riegels Østergård (næstformand)

Karsten Knudsen

Thomas Intrator

Helle Østergaard Kristiansen

Stephen John Kunzer

Benedicte Hedengran Wegener (medarbejdervalgt)

Christina Lerchedahl (medarbejdervalgt)

Henrik Røjel (medarbejdervalgt)

Formandens beretning er tilgængelig i sin helhed på norden.com.

Med venlig hilsen,

Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Klaus Nyborg

Bestyrelsesformand

Yderligere oplysninger:

Thomas France, Investor Communications Partner, tel.: +45 2311 9505

Vedhæftet fil

Nr. 61 Forløb af ordinær generalforsamling

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:49 Amerikanske indkøbschefers tillid ligger højere end ventet i december
15:43 USA/åbning: Tesla går mod strømmen i grøn start på året
15:41 Telsa falder på Wall Street efter skuffende produktionstal
15:13 Telsa falder i formarkedet efter skuffende produktionstal
14:51 DZ Bank siger nu "køb" til Vestas
14:44 Norsk energigigant får mia.-finansiering til USA-projekt med Vestas møller
14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret