Tirsdagens aviser med Carlsberg, Mærsk og Vestas

Udgivet den 08-02-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

GREENTECH-FIRMA SIGTER MOD BØRSNOTERING - HYRER RÅDGIVERE

Birkerød-virksomheden Combineering har i 40 år leveret løsninger til at genanvende affald. Efterspørgslen på løsningerne er nu så stor, at selskabet satser benhårdt på en børsnotering. Analytikere spår gode chancer for virksomheden. (Forside, tillæg side 4-5)

BETTER COLLECTIVE SKRUER OP FOR KAPITALEN I NY VENTUREFOND

Stifterne af unicornselskabet Better Collective investerer igen i Dreamcraft Ventures, denne gang med 150 mio. kr. (Side 4)

CARLSBERGS STORE PARADOKS: PENGENE ER DER, OPKØB MANGLER

Carlsberg står finansielt skarpere end nogensinde. Gælden er hamret i bund, indtjeningen vokser pænt og pengestrømmene flyder i en lind strøm. Alligevel er opkøb ikke nævnt med et ord i bryggeriets nye forkromet strategi. (Side 4)

NYT DYK I BILLETSALG - MEN SAS OG NORWEGIAN VEJRER REJSELYST

Danskernes rejselyst er på vej op igen, viser tal fra rejsesøgemaskine, men SAS' indtjening er under pres, vurderer ekspert. (Side 8)

CHEFSTRATEG SPÅR COMEBACK FOR DANSKE AKTIER NÅR INFLATION AFTAGER

Danske aktier kan vinde det tabte tilbage, når inflationen topper, spår chefstrateg. Men hvis inflationspresset fortsætter, kan nedturen forstærkes. (Side 18-19)

OPKØB OG VÆKST FORSTYRRER CARLSBERGS CO2-REGNSKAB

Carlsberg har fremgang i salget og tjener flere penge. Men de flotte regnskabstal har en bagside, når man ser på CO2-regnskabets mål om nuludledning fra bryggeriet. (Tillæg side 6)

MÆRSK OG EUROPEAN ENERGY SLÅR SIG PÅ PTX-VILKÅR

Et afslag på en testzone til fremstilling af grøn metanol forhindrer de oprindelige planer hos Mærsk og European Energy. Projektet fortsætter, men virksomhederne advarer mod usmidige vilkår for power-to-x. (Tillæg side 8)

BERLINGSKE BUSINESS

DIREKTØR I NOVOZYMES VIL SKABE EN BEDRE VERDEN GENNEM VIRKSOMHEDERNE

Som bæredygtighedsdirektør i Novozymes har Claus Stig Pedersen store ambitioner om at skabe et bedre miljø og klima for både verden og mennesker med udgangspunkt i FNs verdensmål. (Forside, side 4-5)

SLUT MED NEGATIVE RENTER PÅ F1-LÅN

Tusindvis af boligejere har god grund til at bide negle, når renten på deres flekslån skal under hammeren i denne uge. De første resultater landede i går, hvor selv F1-renten for første gang siden 2017 har forladt negativt terræn. (Side 6-7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

POLITISK URO LIGGER HØJT PÅ AGENDAEN I STORE DANSKE VIRKSOMHEDER

Den politiske risiko stiger for virksomhederne, og det har fået topcheferne til at sætte geopolitik højt på agendaen. Novo Nordisk, Carlsberg og Linak sikrer sig ved at producere lokalt til lokale. (Forside, side 6-7)

VESTAS OPDAGEDE INTET, FØR HACKERNE SENDTE EN MAIL

Da Vestas blev ramt af et hackerangreb i november, udløste det ingen alarm i vindmøllegiganten. Først da hackerne sendte en mail om it-indbruddet, gik alarmen. (Side 10-11)

SLAGSMÅL MED ASIATISK PARTNER KAN PRESSE CARLSBERG UD AF INDIEN OG NEPAL

En voldgiftskendelse kan tvinge Carlsberg til at afhænde sin forretning i Indien og Nepal. Topchef ser risikoen som lille, men vil fastholde strategien uanset udfaldet. (Side 12)

TOPØKONOM: INFLATION FORBLIVER HØJ

Energiprischokket fortsætter med stor kraft, og det styrer inflationsudviklingen. (Side 15)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile