Tele2 i break-even ved halvårsskiftet

Udgivet den 17-08-1999  |  kl. 10:17  |  

København--17. august--NetPosten--Svenske Netcom mindskede tabene i Tele2 i Danmark i første halvår. Det fremgik af selskabets halvårsregnskab tirsdag.

Selskabets mål om, at den danske del vil nå break-even ved årsskiftet fastholdes, men ledelsen uddeler ingen garanti, da der fortsat er usikkerhed om genforhandlingerne af samtrafikpriserne.

For det første halvår steg antallet af abonnenter i Tele 2 Danmark med 101 pct. til 384.000 pr. 30. juni sammenlignet med samme periode af 1998. Antallet af Internetkunder steg 141 pct. til 216.000.

I andet halvår vil selskabets ledelse fokusere på forbedrede marginaler inden for Internet samt forsøge at øge lønsomheden i Danmark, hed det.

Netcom forøgede sit overskud efter finansnetto til 288 mio. skr. i årets første seks måneder fra 122 mio. skr. i samme periode i fjor. Salget steg til 3665 mio. skr. fra 2785 mio. skr.

I Danmark steg omsætningen til 445 mio. skr. i de første seks måneder fra 233 mio skr. i samme periode i fjor. Driftsunderskuddet steg til 85 mio. skr. fra 74 mio. kr. i første halvår af 1998.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder