Pandoras topchef ser god start på fjerde kvartal

Udgivet den 08-11-2023  |  kl. 12:59  |  
Pandora

Knap nok er punktummet sat for regnskabet for tredje kvartal for Pandora, før blikket er vendt mod det igangværende fjerde kvartal.

Og det kan se ud som om, der er mere i vente i oktober, november og december, efter en opjustering fra smykkekoncernen i tredje kvartal.

Den sammenlignelige vækst, like-for-like, er 9 pct. i tredje kvartal, og tempoet ses fortsætte i fjerde kvartal efter de første seks uger,

- Vi er startet Q4 godt - og i de første seks uger er like-for-like væksten høj encifret, siger Alexander Lacik, der er direktør for Pandora.

- Vi ser frem med tiltro på det resterende kvartal - men vi skal lige have med, at der er ferie i perioden, siger han.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og topchefen og hans stab er fortsat meget opmærksomme på det makroøkonomiske klima, selv om det ikke har tynget Pandora i tredje kvartal.

- Initiativer under strategien Phoenix er på vej og giver positive resultater. Derudover har vores varemærke vist styrke i en svag makroøkonomisk udvikling i 2023. Pandora går derfor ind i fjerde kvartal, der er årets største, med tillid, skriver Pandora i regnskabet for tredje kvartal.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder