Austin understreger USA's støtte under hemmelig tur til Ukraine

Udgivet den 20-11-2023  |  kl. 17:36  |  

USA har ikke glemt Ukraine.

Det forsikrede den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, under et besøg mandag i Ukraines hovedstad, Kyiv. Her mødtes Austin med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

- Beskeden, som jeg giver dig i dag, er, at Amerikas Forende Stater er med jer. Vi er med jer i det lange løb, sagde Lloyd Austin til Zelenskyj.

Besøget, som offentligheden ikke var varslet om, finder sted på et tidspunkt, hvor der er en voksende uenighed i den amerikanske Kongressen om, hvorvidt og hvor meget USA fortsat skal støtte Ukraine i krigen mod Rusland.

Krigen i Ukraine har foreløbig varet et år og ni måneder og har været en omkostningsfuld affære for USA og andre Nato-lande, der har støttet landet med våben, kampvogne og andet militært udstyr for milliardbeløb.

Men siden begyndelsen af oktober har Vestens øjne i høj grad også været rettet mod Israel og Gaza. Og som Israels nærmeste allierede har USA en særlig rolle i forhold til at støtte israelerne i deres kamp mod den militante bevægelse Hamas, der angreb Israel 7. oktober.

Nogle politikere i Kongressen mener, at USA skal prioritere støtte til Israel, selv om embedsmænd fra det amerikanske forsvar har bekræftet, at det ene ikke udelukker det andet.

Med andre ord har USA midler nok til både at hjælpe Israel og Ukraine.

Lloyd Austin rejste med tog natten til mandag fra Polen over grænsen til Ukraine og videre til Kyiv.

Inden mødet med Zelenskyj talte Austin med forsvarsdepartementet på den amerikanske ambassade i Ukraine.

- Hvis I tænker tilbage til begyndelsen af dette, troede ingen på, at Ukraine kunne overleve mere end en uge. Og her er vi - meget senere.

- Nu undrer alle sig over, hvorfor Ukraine endnu ikke har besejret Rusland, som er et meget større land med meget større kapacitet.

- Men tænk lige på det skifte, der har været i tankegangen, sagde forsvarsministeren ved den anledning.

Rusland har nu kontrol over cirka en femtedel af Ukraine.

/ritzau/Reuters

Ritzau

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport