USA/tendens: Mindre fald i sigte med fokus på Shopify, Boeing og Adobe

Udgivet den 28-11-2023  |  kl. 14:35  |  

Med øjnene rettet mod torsdagens inflationsopgørelse ligger de amerikanske aktier tirsdag til at åben med mindre fald.

Dermed fortsætter mandagens negative tendens, hvor de tre toneangivende indeks faldt med 0,1-0,2 pct. efter et samlet plus på mere end 10 pct. i de foregående fire uger.

De tre toneangivende amerikanske aktieindeks ligger tirsdag til at åbne med mindre fald på 0,3 pct. for det brede S&P 500-indekset og det teknologitunge Nasdaq-indeks, mens Dow Jones-indekset kan klare sig med et minus på 0,1 pct.

Med udsigterne for den amerikanske centralbank, Federal Reserves politik stadig længst fremme i investorernes bevidsthed, kan den truende PCE-inflationsrapport for oktober opmuntre handlernes tilbageholdenhed, vurderer mæglerselskabet Hargreaves Lansdown.

- Den afdæmpede stemning hænger sammen med investorer, der holder krudtet tørt forud for en amerikansk nøgleinflationsrapport, mens virkningen af forhøjede renter på økonomierne stadig vurderes, skriver Hargreaves Lansdown ifølge Dow Jones Newswires.

Torsdag eftermiddag præsenteres PCE-kernedeflatoren, der er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, hvor økonomer adspurgt af Bloomberg News venter et fald i inflationen til 3,5 pct. fra 3,7 pct. i september.

SHOPIFY, BOEING OG CROCS FÅR ANALYTIKERNYT

Shopify taber 3,0 pct. i tirsdagens formarked, og dermed mindskes en smule af mandagens plus på 4,9 pct., der var drevet af opløftende salgstal for Black Friday.

Aktien i e-handelsselskabet presses tirsdag, da finanshuset Piper Sandler har sænket sin anbefaling for aktien til "undervægt" fra "neutral", idet værdiansættelsen på nuværende niveau ses som uholdbar.

Modsat er en løftet anbefaling fra RBC med til at sende Boeing-aktien op med 1,6 pct. i tirsdagens formarked.

Det canadiske finanshus har hævet anbefalingen for aktien til "outperform" fra "sektor perform", da flyproducenten vurderes at være i de tidlige faser af et betydeligt skifte i stemningen som følge af stærk efterspørgsel.

Crocs bliver løftet med 2,6 pct., efter at finanshuset Raymond James har hævet sin anbefaling for fodtøjsproducenten til "stærkt køb" fra "outperform", da værdiansættelsen ses som attraktiv.

ADOBES OPKØB AF FIGMA STØDER IND I NYE UDFORDRINGER

Den amerikanske softwarekoncern Adobes køb af start up'en Figma for 20 mia. dollar er stødt på endnu en forhindring.

Nu er de britiske konkurrencemyndigheder, CMA, der mener, at købet kan skade den britiske digitale design-sektor.

Adobe sendes 0,7 pct. ned i det amerikanske formarked.

PG&E UDBETALER UDBYTTE FOR FØRSTE GANG I SEKS ÅR

Pacific Gas and Electric, PG&E, udbetaler et udbytte til sine aktionærer for første gang siden december 2017.

Den californiske energileverandør meddelte tirsdag, at den vil udbetale 0,01 dollar per aktie den 15. januar 2024.

Aktien stiger 3,2 pct. til 18,48 dollar i det amerikanske formarked.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport