Råvarer: Oliepriserne stiger forud for OPEC+-møde

Udgivet den 30-11-2023  |  kl. 08:36  |  

Oliepriserne stiger torsdag forud for et møde mellem Organisationen for Olieeksporterende Lande og deres allieredes senere på dagen, hvor medlemmerne ventes at aftale, at allerede vedtagne produktionsnedskæringer skal videreføres eller øges i 2024.

Råvarehandlere tror på, at organisationen vil ende med en prisunderstøttende aftale, hvilket afspejler sig i olieprisernes stigninger fra onsdag til torsdag.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 83,32 dollar mod 81,85 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,05 dollar mod 76,61 dollar onsdag eftermiddag.

- Nedtællingen til Opec+-mødet er nu undervejs, og det er omdrejningspunktet for oliepriserne, og markedsaktører har i høj grad set bort fra økonomiske nøgletal og andre nyheder, der kan påvirke oliepriserne negativt, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG, til nyhedsbureauet Reuters.

De mere negative nyheder for udviklingen i olieefterspørgslen på sigt tæller blandt andet PMI-tal for industrien i Kina. PMI-indikatoren for verdens største olieimporterende land viser, at industriaktiviteten faldt for anden måned i træk i november og endda i et hurtigere tempo end ventet, idet indekset faldt fra 49,5 i oktober til 49,4 i oktober. Analytikere havde ventet en stigning til 49,7.

Samtidig indikerer en overraskende opbygning i de amerikanske råolielagre i sidste uge en lav efterspørgslen på olie. Benzinlagrene steg også mere end forventet, skriver Reuters.

Det springende punkt for Opec+-mødet senere i dag bliver ifølge analytikere fra ING Bank, om organisationen kan blive enige om produktionsmålene for 2024, da de afrikanske medlemmer Angola og Nigeria ønsker at øge deres olieproduktion.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2043,73 dollar mod 2043,02 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Sebastian Grünfeld

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport