Obligationer/middag: Renten i ro efter morgenfald - fokus rettet mod Lagarde

Udgivet den 04-12-2023  |  kl. 11:45  |  

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation holder fast i mandagens indledende rentefald på 2 basispoint til 2,62 pct. efter fredagens fald på 6 basispoint.

Faldet kommer i kølvandet på en tale fra Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i fredags:

- Powell sagde fredag, at forholdet mellem at gøre for meget eller for lidt var blevet mere balanceret. Og det var tilstrækkeligt for markedsdeltagerne, som valgte at købe yderligere op i de amerikanske obligationer med yderligere rentefald til følge, skriver Niels Christensen, der er chefanalytiker hos Nordea, i en kommentar mandag.

- At Powell også sagde, at Federal Reserve ikke overvejer at sænke renten i øjeblikket, blev derimod overhørt af markedsdeltagerne, fortsætter han.

Han henviser dermed til, at markedet nu ser 100 pct. sandsynlighed for, at den ledende amerikanske rente vil være sænket til maj.

Mandag formiddag påpeger næstformanden for Den Europæiske Centralbank, ECB, Luis de Guindos, at centralbanken endnu ikke har sejret over den høje inflation.

Bemærkningen følger sidste uges foreløbige inflationstal fra eurozonen for november, der viste et større fald end ventet i både den overordnede inflation og kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen på fødevarer, energi, alkohol og tobak.

Inflationstallene "var en positiv overraskelse", men "centralbankerne er nødt til at være påpasselige", siger han mandag ifølge Bloomberg News og tilføjer, at selv om inflationen er aftagende, "ser vi meget store lønstigninger" i nogle dele af eurozonen.

Det er mandag småt med nøgletal, og de største begivenheder omfatter tyske handelstal, der allerede er offentliggjort og viste et overraskende fald i eksporten i oktober mod en ventet klar stigning.

Senere på dagen venter en statistik over ordreindgangen på varige goder og fabriksordrerne i USA.

Også begge de tal er for oktober.

Mere værd at bide mærke i er muligvis talen fra Christine Lagarde, der er chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), midt på eftermiddagen dansk tid.

Lagarde taler klokken 15 i Frankrigs hovedstad, Paris.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel