Obligationer/middag: Renterne fortsætter op inden amerikanske jobtal

Udgivet den 08-12-2023  |  kl. 11:56  |  

Rentestigningerne på det danske obligationsmarked fortsætter fredag formiddag frem mod ugens makroøkonomiske højdepunkt i form af den amerikanske jobrapport for november.

Ved 11.45-tiden forrentes den toneangivende tiårige danske statsobligation i 2,50 pct. efter en stigning på 4 basispoint.

Dagens vigtigste økonomiske nøgletal lander i eftermiddag i form af jobrapporten fra USA, der er en vigtig indikator for det amerikanske arbejdsmarked, og som både centralbanken Federal Reserve og de finansielle markeder holder skarpt øje med.

Økonomer venter ifølge Bloomberg News, at beskæftigelsen uden for landbruget stiger 183.000 i november mod 150.000 i oktober.

- Det svarer til en underliggende jobvækst på omkring 150.000 personer, da jobvæksten får et løft på 30.000 bilarbejdere, som forlod statistikken i oktober på grund af strejke, påpeger seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel.

Skulle jobvæksten vise sig lavere end ventet, kan det presse renten ned, vurderer han videre.

Den årlige vækst i timelønnen ventes også, at fortsætte den aftagende tendens til 4,0 pct. fra 4,1 pct., mens arbejdsløsheden igen ventes opgjort til 3,9 pct.

Klokken 16 er der igen nyt fra USA i form af det foreløbige Michigan-tillidsindeks, der i december ventes at stige til 62,0 fra 61,3 måneden før.

Fra Danmark er der offentliggjort nyt om industriproduktionen, der i oktober steg 1,3 pct. Industriproduktionen har længe været holdt oppe af den danske medicinalindustri. Det var dog ikke tilfældet i oktober, hvor industriproduktionen faktisk steg 2,7 pct. fraregnet medicinalproduktionen.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport