Europæiske banker tynges af nedslående analyse fra JPMorgan

Udgivet den 16-01-2024  |  kl. 10:10  |  
Arkiv: Foto

Den europæiske banksektor sakker tirsdag agterud, efter at den amerikanske investeringsbank JPMorgan i en analyse har varslet en ende på bankernes guldrandede tider med høje renter.

Investeringsbanken vurderer ifølge Bloomberg News, at bankernes indtjeningsvækst vil få en ende i 2024, i takt med at centralbankerne igen sænker deres renter.

Det har fået JPMorgan til at sænke anbefalingen for banker som hollandske ABN Amro, Bank of Ireland og italienske Banco BPM til "undervægt" fra "neutral", mens spanske Banco Sabadell er skåret til "neutral" fra "overvægt".

Imens har den amerikanske investeringsbank udpeget banker som schweiziske UBS, Deutsche Bank og italienske Intesa Sanpaolo, der i mindre grad vurderes afhængige af nettorenteindtægterne til at skabe vækst.

Også Danske Bank er blevet regnet på, og det har kastet et sænket kursmål til 180 kr. fra 195 kr. af sig. Anbefalingen er uændret "neutral".

Den danske bankaktie viger 1,8 pct. til 186,20 kr.

Samlet dykker den europæiske banksektor 1,0 pct. med tyske Commerzbank helt i bunden med et fald på 4,1 pct., efter at kursmålet for aktien er blevet skåret til 14,40 euro fra 15 euro af JPMorgan.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Sur stemning med fald i bilsektoren
17:41 DSV skruer en smule op for forventningerne til hele året
17:07 Torsdagens aktier: Krigsfrygt sendte markedet ned - Vestas faldt for 11. børsdag i streg
17:00 Torsdagens obligationer: Renten steg trods håb om lempelse fra ECB
16:56 Chefanalytiker: Holder særligt øje med arbejdsløshedstallet i fredagens jobrapport
16:25 Analytikere: Amerikansk økonomi i fin form - malurten er dog ventet lavere beskæftigelse
16:07 Den amerikanske servicesektor vokser hurtigere end ventet og løfter priserne
15:56 Prisen på containerfragt falder midt i havnestrejke - konsulenthus venter nu stigninger
15:40 USA/åbning: Siver fra åbningen - Nvidia stiger efter efter glad besked fra topchef
15:37 Lufthavne følger amerikansk havnestrejke tæt
15:07 Baltic Dry-indekset er faldet alle ugens dage
14:21 Tesla tilbagekalder Cybertrucks for femte gang i år
13:45 USA/tendens: Små fald i sigte - Nvidia melder om "vanvittig" efterspørgsel på ny chip
13:11 Fortsat skyhøj tyrkisk inflation giver længere udsigter til rentelempelser
13:06 Ørsted-aktien løftes på rygter om investeringer i selskabets havvindaktiver
12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation