Coloplast lancerer nyt sårplejeprodukt og investerer i salgsstyrken i USA
Coloplast vil udvide sin tilstedeværelse på det amerikanske sårplejemarked med lanceringen af tryksårsproduktet Biatain Silicone Fit.
Investeringen kommer samtidig med en "signifikant" investering i og udvidelse af Coloplasts amerikanske salgsorganisation inden for sårpleje, der skal drive væksten.
Det oplyser Coloplast i en meddelelse.
Introduktionen af Biatain Silicone Fit skal bistå Coloplast i at tage markedsandele på sårplejemarkedet i USA. Produktet er særligt målrettet forebyggelse og behandling af tryksår - også kendt som liggesår - men anvendes også til kroniske sår.
I USA bliver 10,5 mio. patienter ifølge Coloplast årligt påvirket af kroniske sår, mens 2,5 mio. patienter udvikler tryksår.
- Vi introducerer nu dette nye produkt i USA, da vi ønsker at øge vores tilstedeværelse på det amerikanske marked for skumbandager. Vi står med et rigtig godt produkt i hænderne, og vi har investeret markant i vores salgsafdeling for at få det fulde potentiale ud af lanceringen, siger Kimbely Ditter, der er vicedirektør for hud- og sårplejeforretningen i Coloplast Nordamerika.
Det globale marked for avancerede sårbandager har en anslået værdi på 26-28 mia. kr. med en årlig vækst på 2-4 pct. Her udgør USA omtrent 25-30 pct.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›