Fredagens obligationer: Rentestigning efter amerikansk jobrapport
Renterne steg fredag, efter at den amerikanske jobrapport landede markant over det ventede. Dermed blev udsigterne til en rentesænkning i verdens største økonomi skudt solidt til hjørne og det påvirkede også rentemarkederne uden for USA.
Rapporten viste blandt andet, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede massivt med 353.000 personer i januar. Der var kun ventet en stigning på 185.000 personer ifølge estimater fra Bloomberg News. December-tallet blev samtidig revideret til 333.000 fra tidligere oplyst 216.000.
Den amerikanske ADP-rapport onsdag, der er forløber for fredagens jobrapport sendte renterne ned, da den landede under forventninger. Torsdagens amerikanske jobtal - nytilmeldte ledige - viste en stor stigning og sendte renterne videre ned. Fredag var det så den anden vej renterne skulle.
Den ledende tiårige danske statsrente endte fredag i 2,41 pct. - 8 basispoint højere end torsdag. Over ugen er renten dog faldet 6 basispoint. Men har i ugens løb lukket mellem 2,29 og 2,47 pct.
En mindre håndfuld amerikanske nøgletal sidst på handelsdagen rykkede ikke ved renterne.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Danmark❯ Market Close❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›