Carlsberg-topchef har fået 14,4 mio. kr. i løn for sine første måneder
Jacob Aarup-Andersen har været topchef i Carlsberg siden 1. september sidste år, og de første fire måneder har givet ham en løn på 14,4 mio. kr.
Det fremgår af bryggeriets netop offentliggjorte lønrapport.
Lønnen er fordelt på 4,4 mio. kr. i fast løn for de fire måneder, og hertil kommer en kontant bonus samt aktier baseret på præstationer.
Ifølge Carlsberg svarer det til, at den faste årsløn lyder på 13,3 mio. kr., mens den endelige løn vil variere på grund af bonus og aktier.
Jacob Aarup-Andersen er desuden blevet kompenseret for at have sagt farvel til et langsigtet incitamentsprogram hos sin forrige arbejdsgiver, ISS, hvor han var topchef frem til skiftet. Værdien af den kompensation lyder på 29,9 mio. kr., fremgår det af rapporten. Det er fordelt på, at Jacob Aarup-Andersen er indtrådt i Carlsbergs incitamentsprogrammer, mens han også har fået tildelt 12 mio. kr. kontant, som han har købt aktier i Carlsberg for.
Den tidligere topchef Cees 't Hart har desuden fået en løn på 44,9 mio. kr. for sit arbejde i 2023, hvor han takkede af ved udgangen af september.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›