Råvarer: Olieprisen næsten uændret efter svage IEA-udsigter opvejer amerikanske salgsdata

Udgivet den 16-02-2024  |  kl. 08:18  |  

Olieprisen stiger en smule fredag men er tæt på uændret siden torsdag eftermiddag. Det skyldes, at forhåbningerne om en tidligere end forventet rentenedsætning, som kan styrke olieefterspørgslen, opvejes af en prognose om aftagende efterspørgsel fra Det Internationale Energiagentur, IEA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 82,77 dollar mod 82,60 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,08 dollar mod 77,72 dollar fredag eftermiddag.

Olieprisen blev torsdag styrket af et større end forventet fald i det amerikanske detailsalg, som gav anledning til håb om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, snart vil begynde at sænke renten. Rapporten fra det amerikanske handelsministerium viste, at detailsalget faldt med 0,8 pct. i januar. Det største fald siden februar 2023.

Dette blev dog opvejet af det Internationale Energiagentur, IEA, der torsdag sagde, at væksten i den globale olieefterspørgsel er ved at miste momentum, og nedjusterede sin vækstprognose for 2024.

Samtidig forventer analytikerne fortsat, at risikoen for en større mellemøstlig konflikt vil fortsætte med at påvirke råvarepriserne.

- Mens vi holder øje med renteudviklingen, vil investorerne fortsat vurdere, om geopolitiske risici i Mellemøsten vil smitte af på forsyningskæderne for råolie, siger Hiroyuki Kikukawa, der er præsident for NS Trading.

Israelske styrker sagde torsdag, at de havde angrebet det største fungerende hospital i Gaza, mens optagelser viste kaos, råb og skud i mørke korridorer fyldt med støv og røg. Samtidig udtalte Hizbollah, at man torsdag affyrede snesevis af raketter mod en nordisraelsk by som et "foreløbigt svar" på drabet på 10 civile i det sydlige Libanon.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 2004,05 dollar mod 2000,84 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental