Europa/aktier: Flirter med rekord inspireret af fremgang for Nvidia

Udgivet den 22-02-2024  |  kl. 13:10  |  

Inspireret af et positivt overraskende regnskab fra den amerikanske chipproducent Nvidia onsdag aften flirter de europæiske aktiemarkeder torsdag med rekordniveauet i 495,46 for det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, som blev nået i januar 2022.

Indekset ligger torsdag middag 0,8 pct. højere i 494,93, men hen over formiddag har indekset været i plus på 1 pct. i 495,81.

Især de europæiske teknologiaktier rider højt på dønningerne fra Nvidia-regnskabet, der i det amerikanske formarked stiger 13,5 pct., og det samlede teknologiindeks i Stoxx 600 ligger torsdag middag 3,0 pct. højere.

På selskabsplan ses plus på 11,4 pct. til den hollandske BE Semiconductor Industries, som producerer udstyr til chipproduktion, og som støttes selskabsspecifikt af rapportering af efterspørgsel efter AI-relateret produktionsudstyr, som overgik selskabets egne forventninger i fjerde kvartal.

Øverst i indekset stiger det britiske medicinalselskab Indivior, 15,7 pct. Selskabet har fremlagt regnskabstal, som overrasker positivt på både top- og bundlinje i fjerde kvartal.

Indivior har følgeskab af tyske Gerresheimer, som stiger 13,3 pct. Industriselskabet, som leverer beholdere til medicinalindustrien, har fremlagt regnskab, som ligger tæt på estimaterne, men forventningerne til 2024 er ifølge analysehuset Jefferies opmuntrende.

I bunden af Stoxx 600-indekset taber danske ISS 9,0 pct. efter et blandet regnskab, som var krydret med aktietilbagekøb, men som også varsler skuffende cashflow i 2024.

Schweiziske Nestle tynger også det europæiske indeks med et minus på 4,7 pct. efter rapportering af marginalt lavere organisk salgsvækst end ventet som resultat af, at prisstigninger har fået kunderne til at foretrække konkurrende leverandører.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel