Aktier/middag: Bavarian uforklarligt i vejret efter velkendt regnskab

Udgivet den 06-03-2024  |  kl. 11:35  |  
Aktie tabel

Bavarian Nordic troner onsdag i toppen af C25-indekset, efter at morgenens endelige regnskabstal har bekræftet en omsætning på over 7 mia. kr. og det største overskud i selskabets historie. Det var egentlig kendt på forhånd, men aktien bliver alligevel sendt op med over 5 pct.

Det danske aktiemarked er i løbet af formiddag kravlet i vejret efter en rød åbning og har dermed smidt den sure stemning, der onsdag herskede på de amerikanske markeder.

C25-indekset ligger ved middagstid oppe med 0,4 pct. i 1912,38.

- Der er små plusser de fleste steder i Europa i dag. Der er fokus på en tale fra Jerome Powell (chef for den amerikanske centralbank, red.) senere i dag, som bliver imødeset lidt med spænding. Det er i det hele taget nogle spændende dage med Powell i dag, ECB-rentemøde torsdag og amerikanske jobtal fredag, siger Martin Munk.

Jerome Powell taler til Repræsentanternes Hus kl. 16 i eftermiddag dansk tid.

BAVARIAN BANKER I VEJRET

Til trods for at alle store linjer i Bavarian Nordics årsrapport var kendt på forhånd, kvitterer investorerne for morgenens endelige tal ved at sende aktien op med 5,1 pct. til 157,35 kr.

- Det kan undre lidt, at Bavarian skal så meget op, for regnskabet er helt i tråd med det, der er meldt ud, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til MarketWire.

Det var dog også det største overskud i selskabets historie, som blev bekræftet onsdag morgen.

Overskuddet endte på 1475 mio. kr. mod et underskud i 2022 på 347 mio. kr. Samtidig blev omsætningen mere end fordoblet.

FRAGT PÅ RETUR

De danske fragtkæmper DSV og Mærsk er med i toppen af C25, og ifølge Martin Munk kan der være tale om investorer på tilbudsjagt.

Fragt-aktierne har fået en hård medfart i år, og Mærsk ser historisk billig ud målt på nøgletallene, siger Jyske Banks seniorrådgiver.

DSV-aktien stiger onsdag 1,9 pct. til 1074 kr., og Mærsks B-aktie stiger 3 pct. til 9564 kr.

De to aktier er faldet henholdsvis 9,4 og 21,2 pct. i år.

NOVO FÅR ENDNU ET KURSMÅL PÅ 1000

Novo Nordisk, der torsdag holder kapitalmarkedsdag, har onsdag fået endnu et analytikerskulderklap. Onsdag har Danske Bank løfter sit kursmål for aktien til 1000 kr., fra 860 kr.

1000 kr. er højeste niveau blandt analytikerne, der følger aktien på Bloomberg. Anbefalingen er fortsat "køb". Også Cowen og DNB har et kursmål på fire cifre.

Aktien falder dog 1 pct. til 846,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef
13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank
10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet