Aktier/middag: Ny usikkerhed sender C25 dybt i rødt - Topdanmark går frem efter regnskab

Udgivet den 16-04-2024  |  kl. 11:18  |  
Arkiv: Foto

Nervøsiteten hersker igen i det danske C25-indeks tirsdag, hvor bekymringer om stigende renter og en fortsat anspændt geopolitisk situation får handlerne til at trække risiko ud af porteføljen.

Det danske eliteindeks falder 1,3 pct. til 1887,40.

Den negative udvikling er gennemgående i Europa og følger tilsvarende minusser i USA mandag.

- Det er ikke kun Danmark, der sætter sig, men stort set alle markeder, som falder 1-1,5 pct. USA endte også med et pænt minus i går, og det smitter af i Europa, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

- Det er stigende renter og den stigende geopolitiske usikkerhed, der spiller ind på aktiemarkedet, fortsætter han og tilføjer:

- Lige nu er der nervøsitet og "risk-off" i markedet, hvor folk tager risiko ud af porteføljen.

Ved middagstid stiger kun tre af C25-indeksets eliteindekset - Zealand Pharma, Genmab og så Tryg, der trækkes op af kollegaen Topdanmarks regnskab.

PÆNT PLUS TIL TOPDANMARK

Uden for eliteindekset belønnes Topdanmark fyrsteligt efter sit regnskab for første kvartal, der indeholdt en opjustering og en noget bedre udvikling i årets tre første måneder.

Aktien stiger 4,6 pct. til 305,40 kr.

Forsikringsselskabet venter nu i 2024 et nettoresultat på 1250-1525 mio. kr. inklusive afløb. Før var der ventet 1150-1425 mio. kr. Imens ventes det forsikringstekniske nøgletal combined ratio nu på 81,8-84,8 fra tidligere 82-85.

Topdanmarks første kvartal bød på positive overraskelser over stort set hele linjen, hvilket i sidste ende bidrog til et nettooverskud på 377 mio. kr. mod ventet 239 mio. kr.

Det stærke regnskab smitter tirsdag også af på forsikringskollegaerne Alm. Brand og C25-selskabet Tryg, der stiger henholdsvis 1,6 pct. til 12,21 kr. og 1,4 pct. til 140,20 kr.

GN TABER MARKEDSANDEL I USA

GN tabte markedsandele hos den offentlige amerikanske salgskanal for høreapparater, Veterans Affairs (VA), i marts, mens Demant gik en smule frem. Det viser de seneste tal fra VA.

GN's markedsandel - målt på andelen af det samlede salg - faldt til 9,1 pct. i marts fra 9,4 pct. i februar. For Demants vedkommende steg andelen til 17,9 pct. fra 17,8 pct. i februar.

Demant har sideløbende fået sænket kursmålet hos Nordea til 380 kr. fra 400 kr. Anbefalingen "køb" fastholdes.

GN taber tirsdag 1,0 pct. til 168,75 kr., mens Demant viger 1,3 pct. til 316,20 kr.

Vestas har tirsdag fået fra den tyske konkurrent Nordex, der har gjort status for første kvartal. Årets tre første måneder bød på en fordobling af ordreindgangen sammenlignet med samme periode et år før. Til gengæld var priserne lavere i år.

Vestas-aktien falder 2,1 pct. til 175,90 kr.

ROCKWOOL KAN HAVE OPJUSTERING PÅ VEJ

Isoleringskoncernen Rockwool kan som følge af en bedre sigtbarhed og et opsving på de europæiske byggemarkeder have en opjustering i baghånden.

Det vurderer finanshuset Kepler Cheuvreux, der har løftet kursmålet for aktien til 2700 kr. fra 2400 kr. og gentaget anbefalingen "køb".

Rockwool bakker 1,5 pct. til 2208 kr.

Også FLSmidth har hævet kursmålet. Det er SEB, der har løftet til 420 kr. fra 380 kr. og fastholdt anbefalingen "køb".

Aktien falder 0,5 pct. til 357,60 kr.

Chemometec har fået hævet anbefalingen hos Nordea til "hold" fra "sælg".

Aktien viger 0,1 pct. til 303,80 kr.

Imens falder Netcompany 1,8 pct. til 258,60 kr. trods et løftet kursmål hos finanshuset Citi til 275 kr. fra 250 kr. Anbefalingen er uændret "neutral".

Greenmobility voksede i første kvartal 50 pct. på omsætning i den fortsættende forretning, oplyser delebilsselskabet i en handelsopdatering tirsdag.

Forventningerne til 2024 fastholdes. Aktien stiger 6,9 pct. til 29,50 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024