USA/åbning: Nasdaq falder fra rekordniveau - dukkert til Mærsk-rival

Udgivet den 21-05-2024  |  kl. 15:42  |  

Det teknologitunge amerikanske Nasdaq-indeks, som mandag endte rekordhøjt, falder lidt tilbage fra åbningen på børserne i New York tirsdag.

Efter få minutters handel ligger indekset 0,4 pct. lavere, det brede S&P 500-indeks falder 0,1 pct., mens Dow Jones-indekset stiger 0,1 pct.

Der er fra start fokus på flere af de regnskabsaktuelle selskaber, herunder på detailkæderne Macy's og Lowe's.

Stormagasinkæden Macy's kom bedre ud af første kvartal af 2024/25 end ventet.

Indtjeningen per aktie landede i kvartalet på 0,27 dollar, hvilket var omkring dobbelt op sammenlignet med analytikernes forventninger ifølge Bloomberg News.

Og for hele året opjusterer Macy's forventningerne til et overskud per aktie på mindst 2,55 dollar mod tidligere mindst 2,45 dollar.

Det bliver belønnet med et kursplus til Macy's aktie på 1,7 pct.

Derimod falder aktien i byggemarkedskæden Lowe's fra start med 2,3 pct., efter at regnskabet for første kvartal viste et fald i det sammenlignelige salg på 4,1 pct.

Analytikere adspurgt af Bloomberg News havde dog ventet et endnu større fald på 5,6 pct.

Det israelske rederi ZIM, som er børsnoteret i USA, har med udsigt til stærkere fragtrater i en længere periode opjusteret sine forventninger.

Både omsætning og indtjening var i første kvartal dog lidt under analytikernes forventninger, og fra åbningen senedes aktien ned med 9,5 pct.

Novo-rivalen Eli Lilly har fået godkendt sin diabetesmedicin af kinesiske myndigheder. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om det aktive stof Tirzepatid, der både er en del af selskabets diabetesmedicin Mounjaro og vægttabsmidlet Zepbound.

Ifølge Bloomberg er det i Kina kun blevet godkendt til at behandle diabetes.

Eli Lillys aktie stiger 3,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental