Salesforce bankes ned efter skuffende salgsprognose

Udgivet den 30-05-2024  |  kl. 06:34  |  

En svag prognose for både andet kvartal og hele regnskabsåret sænkede onsdag aktien hos Salesforce, der dykkede med 16,0 pct.

Det amerikanske softwareselskab, landets tredjestørste målt på markedsværdi efter Microsoft og Oracle,gav en salgsprognose for de igangværende tre måneder, og den nåede ikke konsensus på Wall Street.

Buddet lyder på indtægter på 9,20-9,25 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med lidt mere i 9,35 mia. dollar. Forventningen til indtjeningen per aktie, justeret, på 2,34-2,36 dollar når heller ikke estimaterne på 2,40 dollar.

På samme måde lyder buddet for hele regnskabsåret 2024/25 på en omsætning på 37,70-38,00 mia. dollar, mens analytikerbuddet er på 38,01 mia. dollar.

Kursfaldet kommer til trods for en opjustering af indtjeningsforventningerne til et overskud per aktie på 9,86-9,94 dollar mod førhen 9,68-9,76 dollar, hvilket ellers ligger over konsensus på 9,79 dollar.

- Vi står ved begyndelsen af en enorm mulighed for vores kunder til at forbinde med deres kunder på en helt ny måde med kunstig intelligens. Som verdens førende AI CRM er vi utroligt godt positioneret til at hjælpe virksomheder med at indfri kunstig intelligens' potentiale over det næste årti, udtaler topchef Marc Benioff i regnskabet.

Koncernen, som udvikler og sælger økonomi- og kundestyringssystemer, oplevede i sit første kvartal en stigning i omsætningen på 11 pct. til 9,13 mia. dollar mod ventede 9,15 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 2,44 dollar, sammenlignet med 1,69 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 2,38 dollar, ifølge Bloomberg News. Det justerede nettoresultat blev på 2,41 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 2,35 mia. dollar.

Underliggende var abonnements- og servicesalget på 8,59 mia. dollar efter en stigning på 12 pct., mens 8,57 mia. dollar var ventet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport