Fredagens obligationer: Inflationslettelse sendte renter lavere

Udgivet den 31-05-2024  |  kl. 17:04  |  

Amerikanske inflationstal blev mødt med lettelsens suk af handlerne fredag, og det fik renterne til at dykke og aktierne til at stige.

Herhjemme betød det, at renten på den ledende tiårige statsobligation endte i 2,63 pct., som er 3 basispoint lavere end dagen forinden.

Tidligere på dagen ramte den toppen i 2,69 pct., mens bunden blev nået i 2,62 pct.

Det var tallet PCE Core, der er en måling af kerneinflationen og beskrives som den amerikanske centralbank foretrukne inflationsmål, der ramte 2,8 pct. i april. Det var uændret fra måneden før og samtidig helt som ventet.

- Mere interessant er det dog, at de månedlige prisstigninger er langt mere beskedne end tidligere. Udviklingen i april er faktisk i grove træk foreneligt med inflationsmålsætningen på 2 pct., lyder det fra Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen.

Selv om tallene i det store hele var helt som ventet, er der ifølge Søren Kristensen tegn på bedring. Ved de tidligere inflationsmålinger pegede tallene nemlig på en inflation på mere end 3 pct. ved årets udgang.

- Det er et godt billede på, hvorfor investorerne reagerer ved at sende renterne lidt ned og aktiekurserne op, vurderer Sydbanks cheføkonom.

Udviklingen i de såkaldte swap-kontrakter indikerer, at der i markedet indregnes én enkelt rentesænkning i 2024. Det var også tilfældet forud for offentliggørelsen.

Tidligere på dagen landede inflationstal tættere på hjem. Eurozonens forbrugerpriser steg med 2,6 pct. i maj i forhold til den tilsvarende måned året før, viste det første estimat over udviklingen fra EU's statistikbureau, Eurostat.

Men selv om inflationen dermed er en smule højere end de estimerede 2,5 pct. og også er tiltaget fra 2,4 pct. i april, ændrer det næppe på udsigten til en rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank i næste uge.

- Centralbankdirektør Lagarde & co. har været meget klare i mælet, om at de vil nedsætte de pengepolitiske renter med 0,25 pct.point i forbindelse med mødet, hvilket da også er fuldt indpriset allerede. Dagens inflationstal ændrer ikke på den beslutning, selv om inflationen er for høj i forhold til de ønskede 2 pct., lyder det fra Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital Partners, i en kommentar til tallene.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge