Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa

Udgivet den 26-06-2024  |  kl. 10:36  |  
Arkiv: Foto

Bavarian Nordic har indsendt ansøgning om markedsføringstilladelse for sin vaccine mod febersygdommen chikungunya til de europæiske sundhedsmyndigheder.

Ansøgningen blev varslet så sent som den 17. juni, hvor Bavarian kom i mål med en registreringsansøgning i USA og i den forbindelse meddelte, at selskabet ventede at følge efter i Europa inden udgangen af dette halvår.

- Den europæiske registreringsansøgning repræsenterer vores anden større ansøgning på blot få uger i vores bestræbelser på at lancere chikungunyavaccinen i USA og Europa næste år.

- Chikungunya udgør ligesom andre myggebårne infektionssygdomme en stigende folkesundhedstrussel på grund af faktorer som klimaforandringer, men også som følge af forbedret sygdomsovervågning og -diagnose, siger Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic, ifølge en børsmeddelelse.

Bavarian går efter at få vaccinen godkendt til personer over 12 år.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯