Genmab får godkendt kræftmiddel i endnu en indikation i USA

Udgivet den 27-06-2024  |  kl. 06:33  |  
Arkiv: Foto

Genmab har fået godkendt kræftmidlet Epkinly hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA , til behandling af tilbagevendende follikulær lymfom eller tilfælde, hvor tidligere behandling ikke har virket, som tredjelinjebehandling.

Det oplyser Genmab i en meddelelse natten til torsdag.

Sidste år fik Genmab godkendt Epkinly som til behandling af diffust storcellet B-celle lymfom ligeledes som tredjelinjebehandling.

- På lidt over et år har Epkinly fået endnu en indikation i USA, hvilket gør det til det første og eneste bispecifikke antistof, der er godkendt til behandling af patienter med diffust storcellet B-celle-lymfom og follikulært lymfom efter to eller flere linjer af systemisk behandling.

- De godkendte indikationer understreger sammen med det igangværende kliniske udviklingsprogram Epcoritamabs potentiale til at blive en central behandling på tværs af maligne B-celler, siger administrerende direktør i Genmab Jan van de Winkel.

Med den nye godkendelse er Epkinly det første og eneste T-celleengagerende bispecifikke antistof, der administreres subkutant, og som er godkendt i USA til behandling af denne patientgruppe.

Godkendelsen kom efter en hastebehandling af Genmabs ansøgning, som var baseret på selskabets fase 1/2-studie Epcore NHL-1, der viste et meningsfuldt behandlingsrespons hos svært behandlelige patienter med follikulær lymfom.

Virkemidlet i Epkinly er Epcoritamab, der er udviklet i samarbejde med amerikanske Abbvie. Selskaberne deler det kommercielle ansvar i USA og Japan, mens Abbvie er ansvarlig for den videre globale kommercialisering.

Genmab og Abbvie fortsætter med at evaluere brugen af Epcoritamab som monoterapi og i kombination på tværs af behandlingslinjer i en række hæmatologiske maligniteter, skriver Genmab.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:08 Bioporto får ordre på nyretest til hospital i USA
17:45 Europa/lukning: Danske DSV og Mærsk i top og Pandora i bund på dag med humøret i top
17:35 Asetek lancerer besparelser og giver nye forventninger efter suspendering
17:06 Gubra-aktie hentede over 23 pct. efter fedmenyt
17:03 Mandagens aktier: DSV og Mærsk i vildt udbrud - Zealand Pharma hægtede sig på
17:00 Mandagens obligationer: Renten steg på amerikansk nervøsitet og tysk inflation
16:24 ATP og PFA lancerer nye krav for deres deltagelse i fremtidige børsnoteringer
16:03 Amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien dykker
15:51 De amerikanske indkøbschefers humør er nærmest status quo
15:47 USA/åbning: Grøn start på nyt halvår - Nvidia fortsætter fald
14:30 Økonomer: Tysk inflation er på rette vej og kan åbne for lavere renter i efteråret
14:17 USA/tendens: Grøn dag efter nervøs fredag - Nvidia i fortsat fald mens Nike sunder sig
14:04 Tysk inflationen går mere ned i gear end ventet i juni
14:01 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
13:43 Valuta: Euro styrket på fransk valg - pres på yen fastholdes
13:10 Mærsk stiger efter droppet bud på DB Schenker: Fjerner risiko for at købe klods om benet
13:04 Europa/aktier: Fransk valgrus sender aktier op - danske aktier i toppen af Europa
12:55 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod tyske inflationstal
11:37 Gubra-aktie banker op med over 17 pct. efter fedmenyt