Valuta: Dollar holder fast efter pæn optur

Udgivet den 02-07-2024  |  kl. 14:29  |  

Der er små udsving på valutamarkedet tirsdag eftermiddag, hvor dollar holder fast i en optur over for euro og yen mandag eftermiddag.

Stigende amerikanske renter sendte dollar på vinderkurs mandag sent på eftermiddagen, hvilket analytikere ifølge Reuters tilskrev valgspekulationer.

Udsigten til Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus har fået næring, efter at tv-debatten i sidste uge mellem Trump og præsident Joe Biden ifølge flere iagttagere faldt ud til Trumps fordel.

Og skulle Donald Trump gå hen at vinde præsidentvalget, frygter investorerne angiveligt, at inflationen igen kan få fodfæste.

- Trumps bedre præstation i forhold til Biden øgede forventningerne om, at inflationen kan tage fart, at rentekurven vil stejle yderligere, og at dollar fortsat vil handles med en præmie, siger valutastrateg Christopher Wong, fra OCBC i Singapore til Reuters.

Dollar styrkedes derfor mandag sideløbende med rentestigninger på amerikanske obligationer og har formået at holde fast i fremgangen.

Dollar koster tirsdag morgen 161,56 yen mod 161,66 yen mandag eftermiddag.

Euro koster 1,0728 dollar mod 1,0730 dollar mandag eftermiddag, mens pund koster 1,2657 dollar mod 1,2646 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

14:55 DSV et stort skridt nærmere opkøb af Schenker efter Deutsche Bahns godkendelse
14:41 DSV bekræfter: Deutsche Bahn har godkendt Schenker-transaktion
14:38 USA/tendens: Nike har udsigt til tæv i afventende marked
14:22 Baltic Dry-indekset falder for tredje dag i træk
14:18 USA: ADP-rapport viser større vækst i beskæftigelsen end ventet i september
14:00 DSV's opkøb af Schenker er angiveligt godkendt af Deutsche Bahns bestyrelse
13:48 DSV springer op i dagens højeste niveau: Endnu ingen officiel melding fra Deutsche Bahn
13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start