Danmark: Leasingbranchen købte 50 pct. af erhvervenes biler
Erhvervene købte 4.200 biler i februar, opgjort i faktiske tal, hvilket var 62 pct. flere end for et år siden. Det oplyser Danmarks Statistik.
En væsentlig del af stigningen udgøres af biler til leasing. Ved leasing forstås i denne sammenhæng, at ejeren er en leasing- eller finansieringsvirksomhed mv., hvor leasingtageren enten er en anden virksomhed, herunder især bilforhandlere, eller en privat bruger. I de seneste tre måneder har leasingbranchen stået for ca. 50 pct. af erhvervenes bilkøb. Biler leaset til erhvervsbrugere udgør en tredjedel af erhvervenes samlede køb på 54.900 biler de seneste 12 måneder, mens biler leaset til private brugere udgør ca. 11 pct.
Læs mere her http://www.dst.dk/nytudg/12755