USA/åbning: Tesla stiger på salgstal - Biden sænker Lilly

Udgivet den 02-07-2024  |  kl. 15:54  |  

Pæne salgstal fra Tesla har tirsdag sendt elbilkæmpen frem på Wall Street, hvor åbningen er nogenlunde neutral.

Novo Nordisks rival Eli Lilly falder imidlertid, efter at præsident Joe Biden i et debatindlæg sammen med formanden for Senatets sundhedsudvalg, Bernie Sanders, har kritiseret Lillys og Novos høje priser på GLP-1-midler.

S&P 500-indekset stiger 0,3 pct., Nasdaq-indekset ligger 0,1 pct. lavere, mens Dow Jones-futuren stiger 0,1 pct.

For Tesla er tirsdagen startet med lovende salgsstatistikker.

Elbilproducenten leverede således flere biler i andet kvartal end ventet af analytikere, rapporterer Bloomberg News.

Det tages godt imod af investorerne, der i den indledende amerikanske børshandel sender elbilaktien i vejret med 5,3 pct. Plusset følger en fremgang på 6 pct. mandag, da en række kinesiske konkurrenter ligeledes annoncerede lovende salgstal for perioden.

Tesla leverede i andet kvartal 443.956 køretøjer mod ventet 439.302 blandt analytikerne.

Produktionen af nye biler løb op 410.831 i perioden.

BIDEN KASTER LILLY OG NOVO UNDER BUSSEN

For Eli Lilly starter tirsdagens derimod skidt med et fald på 2,8 pct. efter Bidens udfald mod specifikt Novos og Lillys priser på GLP-1-medicin, der bruges mod svær overvægt og diabetes 2.

Blandt boligudviklerne siver Lennar 2,4 pct., efter at hele to analysehuse, Raymond James og Citi, har sænket deres anbefalinger til neutralt niveau.

Det sker med henvisning til forventninger om et afdæmpet andet halvår. Specifikt henviser Raymond James til, at boligmarkedet i Florida er præget af stor stigning i antallet af huse til salg.

Citi har i øvrigt også skåret sin anbefaling af kollegaen D.R. Horton til neutralt niveau. D.R. Horton falder 1,6 pct. i de første handler.

Fra rygtebørsen kan New York Times berettet, at mediemogulen Barry Diller, der er bestyrelsesformand i mediekonglomeratet IAC, overvejer at købe en bid af Paramount og dermed CBS, MTV og Nickelodeon for at overtage kontrollen med underholdningskoncernen.

Det erfarer New York Times fra fire kilder med kendskab til sagen.

IAC har underskrevet en fortrolighedsaftale med National Amusements, der er hovedaktionær i Paramount. Aftalen gør, at begge sider kan udveksle fortrolige oplysninger.

Aktien i Paramount stiger 4 pct. fra åbningen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Sur stemning med fald i bilsektoren
17:41 DSV skruer en smule op for forventningerne til hele året
17:07 Torsdagens aktier: Krigsfrygt sendte markedet ned - Vestas faldt for 11. børsdag i streg
17:00 Torsdagens obligationer: Renten steg trods håb om lempelse fra ECB
16:56 Chefanalytiker: Holder særligt øje med arbejdsløshedstallet i fredagens jobrapport
16:25 Analytikere: Amerikansk økonomi i fin form - malurten er dog ventet lavere beskæftigelse
16:07 Den amerikanske servicesektor vokser hurtigere end ventet og løfter priserne
15:56 Prisen på containerfragt falder midt i havnestrejke - konsulenthus venter nu stigninger
15:40 USA/åbning: Siver fra åbningen - Nvidia stiger efter efter glad besked fra topchef
15:37 Lufthavne følger amerikansk havnestrejke tæt
15:07 Baltic Dry-indekset er faldet alle ugens dage
14:21 Tesla tilbagekalder Cybertrucks for femte gang i år
13:45 USA/tendens: Små fald i sigte - Nvidia melder om "vanvittig" efterspørgsel på ny chip
13:11 Fortsat skyhøj tyrkisk inflation giver længere udsigter til rentelempelser
13:06 Ørsted-aktien løftes på rygter om investeringer i selskabets havvindaktiver
12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation