Helle Thornings mand Stephen Kinnock får ministerpost

Udgivet den 08-07-2024  |  kl. 15:23  |  

Stephen Kinnock er udnævnt som minister i Keir Starmers nye Labour-regering i Storbritannien. Han er tildelt en af ministerposterne i Sundheds- og Socialministeriet.

Det bekræftes på sociale medier af hans hustru, den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

- Kunne ikke være mere stolt eller gladere for denne nye Labour-regering. Så mange gode folk på deres poster og klar til at tjene deres land, skriver Helle Thorning-Schmidt.

Den nye britiske premierminister Keir Starmer fra arbejderpartiet har udnævnt 51 ministre i sin nye regering efter valget.

Det består efter britisk praksis af en inderkreds af kabinetsministre, som har en stribe andre ministre under sig.

Den 54-årige Kinnock er ikke medlem af kabinettet.

De seneste fire år har han haft ordførerposter inden for udenrigspolitik, forsvar og migration. Derfor var han et bud på en ny minister for indvandrerområdet.

Men det skete ikke, da han skal arbejde med sundhed- og socialpolitik.

Indvandring er et prioriteret område for Labour, som blandt andet vil skrotte den afgående konservative regerings plan om at sende asylansøgere til Rwanda.

Det er en plan, som Socialdemokratiet i Danmark også har kæmpet for. Men nu lyder det fra trepartiregeringen, at det skal være en europæisk løsning.

Kinnock blev valgt ind i Underhuset i 2015 for Labour.

Han er søn af den tidligere Labour-leder Neil Kinnock, som sad i knap ti år fra 1983. Det lykkedes ham aldrig at blive premierminister, da han var oppe imod Margaret Thatcher og John Major fra de konservative.

Kinnock fik knap 18.000 stemmer i valgkredsen Aberafan Maesteg på den sydwalisiske kyst.

Den nærmeste udfordrer var Reformpartiets kandidat, som fik 7484 stemmer.

Den konservative kandidat i valgkredsen fik kun 2903 stemmer.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile