Investeringsstrateg: Danskernes yndlingssektor har det svært op til amerikansk valg

Udgivet den 08-07-2024  |  kl. 16:35  |  

Danskerne har en særlig kærlighed for sundhedsaktier, men lige nu har sektoren det svært.

I en periode præget af fremgang på flere store markeder verden over, er sundhedssektoren den dårligst præsterende. Og udsigterne kan blive værre, efterhånden som det amerikanske valg rykker nærmere, mener Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg hos Danske Bank.

- Sektoren er blandt andet ramt af Bidens udfald omkring medicinalpriserne. At det vil blive et emne i den kommende præsidentkampagne er ikke en overraskelse for os. Vi har sektoren på undervægt, netop fordi vi vurderer, at det kan blive et emne, skriver han i en kommentar.

Han henviser til, at præsident Joe Bidens ved flere lejligheder har langet ud efter medicinalselskaberne og deres priser, herunder for nyligt Novo Nordisk.

- Du rammer rigtig mange amerikanerne ved at tale til deres "medical-udgifter", lyder det videre.

Det generelle aktiemarked er ellers præget af god stemning og fremgang. Flere af de amerikanske indeks har slået rekorder, og det samme gælder det globale MSCI World ACWI, der rummer både modne markeder og markeder under udvikling.

Ifølge Lars Skovgaard Andersen er indekset steget ni ud af de seneste 11 uger, hvilket giver en samlet vækst på 10 pct. i perioden.

- I sidste uge steg alle regioner med mere end 1,7 pct. Tech hardware var den bedst performende sektor, der steg med 5,3 pct., og alle sektorer var i plus undtagen sundhedssektoren, konstaterer han.

Ud over det kommende valg i USA peger han også på den økonomiske tilstand som årsag.

- Lidt blødere data har ført til skub i forventningerne til rentenedsættelser, hvilket understøtter aktiemarkederne, men altså ikke sundhed, siger han.

Hos Danske Bank er holdningen derfor, at investorer bør have færre defensive aktier og i stedet fokusere på selskaber, der nyder godt af en økonomi, der har det godt.

- Her anbefaler vi specielt fokus på industrisektoren, som vil være med til at udbygge og forberede vores elnet, lyder det fra investeringsstrategen.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne