Asien: Grønne markeder med "All time high" i Tokyo som prikken over i'et

Udgivet den 11-07-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier følger op på onsdagens rekorder på Wall Street med Tokyo på kurs mod endnu en gang "all time high" i Nikkei 225-indekset.

Stigningerne kommer alt imens markedsdeltagerne tæller ned til de vigtige amerikanske inflationsdata senere på dagen.

Dataene forventes at vise, at inflationen i USA aftager og det vil sandsynligvis bane vejen for en rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i september.

- Hoveddrivkraften er i den grad udsigten til rentenedsættelser. Hvis vi får en god inflationsaflæsning, vil den sætte kryds i et af Powells felter, siger cheføkonom Shane Oliver fra AMP i Sydney ifølge Reuters.

Shane Oliver henviser til den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, der onsdag i en høring i Kongressen i Washington sagde, at "flere gode data" vil tale for, at den amerikanske centralbank kan sænke renten.

I futuresmarkedet indregnes omkring 75 pct. sandsynlighed for en reduktion i september.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 1,0 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer små kursfald på under 0,1 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet i New York åbner i eftermiddag.

I Japan vil begejstringen ingen ende tage. Nikkei-225 indekset fortsætter rekordkursen med et plus på 0,8 pct., mens Topix indekset følger trop med et plus på 0,7 pct.

De kinesiske investorer får en sjælden mulighed for at føle sig med på vognen, efter at en række skuffende data og trusler om told på de store eksportmarkeder har gjort det svært at opretholde den positive stemning.

Hang Seng-indeks øger 1,2 pct., Shanghai Composite stiger 0,6 pct., og CSI 300 løfter sig fra onsdagens fire-en-halv måneds bund, med et plus på 0,8 pct.

Forude afventes de kinesiske BNP-data, der offentliggøres på mandag.

Børserne i Taipei og Seoul er som altid i hopla, når der er bud efter de teknologirelaterede aktier.

Taiex-indekset øger 1,4 pct., og Kospi-indeks stiger 0,7 pct.

Singapores Strait Times følger trop med en stigning på 0,4 pct., mens børsen i Sydney står til at lukke med en gevinst i ASX-indekset på 0,9 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,8
Topix +0,7
Hongkongs Hang Seng +1,2
China Shanghai Composite +0,6
China CSI 300 +0,8
Taiwan Taiex +1,4
Sydkoreas Kospi +0,7
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 +0,9

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:24 Europa/aktier: Skuffende meldinger fra Kina lægger pres på mine- og luksusaktierne
12:54 ECB-topfolk ser med "åbent sind" på ny rentenedsættelse
12:29 Pepsico nedjusterer vækstprognosen efter svagt tredje kvartal
12:03 Mærsks kursmål reduceres 9 pct. af britisk storbank
11:56 Obligationer/middag: Renten fortsætter nær højeste niveau i en måned
11:37 Aktier/middag: Nedslående nyt fra Kina sender Carlsberg til bunds
11:08 DSV får genoptaget dækning med købsanbefaling og løftet kursmål hos Nordea
10:52 Cheføkonom: Den danske økonomi er i behersket fremgang
10:36 Før amerikanske bankregnskaber: Udsigt til laveste indtjening fra udlån i to år
09:43 Carlsberg dratter fra åbningen efter skuffende stimulusmelding fra Kina
09:27 Aktier/åbning: Sur åbning med pres på Coloplast - Zealand løftes efter partnernyt
09:09 Zealands partner går skridtet videre med to fase 3-studier i fedtlever
08:47 Obligationer/åbning: Den tiårige rente sætter sig fra det højeste niveau i en måned
08:03 Aktier/tendens: Amerikansk storbank kan spænde ben for Coloplast i surt marked
08:02 Genmab får dækning fra Redburn med købsanbefaling og kursmål i top
07:43 Vestas-rival sikrer sig kæmpe ordre på 500 MW i Canada
07:28 Coloplast får sænket anbefalingen til "undervægt" hos Morgan Stanley
07:15 Råvarer: Oliepriserne falder på fravær af yderligere kinesiske stimuli
07:12 Vestas får sænket kursmålet til 180 kr. fra 200 kr. af Berenberg
07:11 Obligationer/tendens: Høje amerikanske renter inden aktivitetsmåling