Havne står i stampe i takt med voksende trussel om strejker

Udgivet den 18-07-2024  |  kl. 08:42  |  

USA står over for potentielle forstyrrelser i de store havne for anden gang på to år.

Lederen af fagforening der repræsenterer havnearbejdere på Østkysten og Den Mexicanske Golf, advarer nemlig om, at en strejke bliver fortsat mere sandsynlig.

Det skriver Wall Street Journal.

Ifølge avisen advarer fagforeningen International Longshoremen's Association, der repræsenterer 45.000 havnearbejdere, om, at tiden er ved at løbe for en ny overenskomst, inden den nuværende udløber 30. september, og at dette øger sandsynligheden for strejker.

Ledere i shippingindustrien mente indtil for nylig, at strejkeadvarslerne fra fagforeningen, der begyndte at komme sidste år, var en forhandlingstaktik.

Men nogle ledere begynder nu at tale om, hvor længe en strejke kan vare, snarere end hvorvidt den vil ske, skriver Wall Street Journal.

En strejke fra oktober ville ramme nogle af landets største havne, herunder New York, New Jersey, Virginia og Savannah på den travleste tid af året for skibsfart, hvor detailhandlere leverer varer til højtiderne.

For at få en aftale i hus skal fagforeningen og shippinglederne løse en række problemer, der er specifikke for de lokale havne. De forbliver derudover langt fra hinanden, når det kommer til en kystdækkende lønstigning, skriver Wall Street Journal.

.\\˙ MarketWire

Alberte Leonharder Vig

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel