Aktiesparekontoen er mere populær end nogensinde

Udgivet den 19-07-2024  |  kl. 06:34  |  

Danskerne har taget godt imod den såkaldte aktiesparekonto.

Den gør det muligt med skattemæssige fordele at investere i aktier, investeringsforeninger og indeksfonde.

Nye tal fra Finans Danmark viser, at der siden årsskiftet og frem til 30. juni var 71.000 flere, der havde en aktiesparekonto end ved nytårstid.

Samlet set findes der nu 427.000 aktiesparekonti.

Det mærker man også i Jyske Bank, hvor antallet af nye aktiesparekunder hen over det seneste halvår er vokset med 30 procent.

Det er blandt andet sket som følge af, at bankens aktiesparekonto blev kåret til landets bedste af Forbrugerrådet Tænk i december sidste år.

- Det er meget forståeligt, at der en stigende interesse for aktiesparekontoen, for det en god og attraktiv investeringsform for både nybegyndere og mere erfarne investorer, siger Christian B. Andreasen, der er direktør for Wealth Management i Jyske Bank.

Her oplever man, at det er gruppen af 50-59-årige, der er i overtal blandt kunderne med aktiesparekonto.

Derudover er der god spredning blandt unge og ældre, mænd og kvinder samt nye og gamle investorer.

Kåre Valgreen, der er investeringschef i Finans Danmark, peger på det øgede rådighedsbeløb som følge af de pæne lønstigninger i foråret som en mulig årsag til stigningen.

Han er dog overrasket over, at stigningen er så markant så forholdsvis kort tid efter, at inflationen gjorde mange ting dyrere og tærede på danskernes budgetter.

- Det peger på, at forhøjelsen af indskudsloftet har været med til at drive udbredelsen af aktiesparekontoen det sidste halve år.

- Og det understreger også, at aktiesparekontoens potentiale for at styrke den danske investorkultur er tæt knyttet til indskudsloftets størrelse, som fortsat er forholdsvis lavt, siger han.

Påstanden understreges af erfaringerne fra Jyske Bank, hvor knap halvdelen af aktiesparekunderne har investeret for mindst 75.000 kroner.

I Danmark blev loftet for, hvor meget man må skyde ind på sin aktiesparekonto, fra nytår hævet fra 106.600 kroner til 135.900 kroner.

I Sverige og Norge er der ingen grænse for, hvor meget man må sætte ind.

I Finland er grænsen 100.000 euro eller knap 750.000 kroner.

I Danmark betaler man 17 procent i skat af sit afkast på aktiesparekontoen.

Normalt beskattes de første 61.000 kroner i aktieindkomst med 27 procent. Alt derudover beskattes med 42 procent.

Aktiesparekontoen blev indført i 2019. Dengang var indskudsloftet 50.000 kroner, og tanken var på sigt at hæve det til 200.000 kroner.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel