Råvarer: Oliepriserne stiger mens investorer ser efter tegn på rentelettelser i USA

Udgivet den 22-07-2024  |  kl. 07:44  |  

Oliepriserne stiger i den tidlige handel mandag morgen i forhold til fredag aften, men ligger lavere i forhold til fredag eftermiddag. Investorerne holder øje med tegn på rentelettelser, som ventes at begynde i september.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 83,18 dollar mod 84,47 dollar fredag eftermiddag, men 82,80 dollar fredag aften kl. 20. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 80,61 dollar mod 82,27 dollar fredag eftermiddag, men 80,37 dollar fredag aften kl. 20.

- Siden FOMC-mødet i juni har inflations- og arbejdsmarkedsdata signaleret en aftagende inflation og et balanceret arbejdsmarked, hvilket, vi venter, vil tillade Federal Reserve at begynde rentelettelser i september, siger analytikere fra ANZ Research.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, holder sit næste rentemøde i Federal Open Market Committee, FOMC, den 30-31 juli. Der ventes det, at Federal Reserve vil holde renten uændret, imens de vil holde øje med, om der kommer et signal om en mulig rentelettelse senere på året.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, opgav søndag sit forsøg på genvalg efter pres fra andre demokrater og støttede vicepræsident Kamala Harris som partiets eventuelle præsidentkandidat.

Stigningen i oliepriserne begrænses fortsat af langsommere end forventet økonomisk vækst i Kina på 4,7 pct. i andet kvartal, hvilket skaber bekymring om landets efterspørgsel på olie.

Søndag offentliggjorde Kina et dokument, der skitserer kendte ambitioner, fra udvikling af avancerede industrier til forbedring af erhvervsmiljøet, og analytikere ser ingen tegn på kommende strukturelle ændringer i landet. Dokumentets offentliggørelse sker efter sidste uges lukkede møde i kommunistpartiets centralkomité, som finder sted omkring hvert femte år.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2404,82 dollar mod 2397,99 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag