Mandagens aktier: Biden sikrede fortsat plus med Torm og Nordea i top

Udgivet den 22-07-2024  |  kl. 17:09  |  
Coloplast - Research

Torm og Nordea lukkede mandag i toppen af C25-indekset, som fortsatte de sidste to handelsdages fremgang med et plus på 0,8 pct. til 1955,52:

- Stemningen er betydelige bedre i dag end i sidste uge, og jeg skal ikke lægge skjul på, at det er Biden der er skyld i det. Om ikke andet, så er der da mulighed for, at der kan blive kamp om, hvem der skal være præsident, siger Lars Hytting, chef for dansk aktiehandel i Artha Kapitalforvaltning.

Joe Biden opgav søndag sin kamp for at fortsætte som USA's præsident efter valget i november og på pegede vicepræsidenten, Kamala Harris, som sin præsidentkandidat over for republikanernes Donald Trumo.

- Isoleret set er Trump ikke superattraktiv for Europa, noterer Lars Hytting med henvisning til blandt andet de handelsrestriktioner, som Trump ventes at indføre.

- Trump har fokus på, at det skal gå godt i USA, og markedet i Europa fik en relativ hård medfart i sidste uge, efter at attentatet mod Trump gav ham et rigtig stort rygstød. Og det er så lidt den morsatte vej nu, supplerer aktiehandleren.

BRITISK SKULDERKLAP TIL COLOPLAST

Tæt på indekstoppen steg Coloplast 2,4 pct. til 878,40 kr. En af handelsdagens få selskabsspecifikke nyheder var, at Britiske Baclays har løftet sin anbefaling af medico-aktien til "overvægt" fra "ligevægt" og forhøjet kursmålet til 1015 kr. fra 880 kr.

Man allerøverst sluttede Torm efter en slutspurt i den sidste handelstime med et plus på 3,3 pct. til 265,80 kr., og her var der ingen selskabsspecifikke nyheder som begrundelse for udviklingen i den volatile aktier.

BANKER I TOP OG BUND

Også de to store C25-banker har fået positive tilkendegivelser fra analytikerne, men de sluttede mandag i hver sin ende af indekset.

Hos Jefferies har Nordea fået anbefalingen opgraderet til "køb" fra "hold", mens kursmålet uændret er 92,50 kr. Bankaktien steg 2,6 pct. til 80,84 kr.

Danske Bank fik positive reaktioner efter fredagens regnskab, som viste en større bundlinjevækst end ventet og også bød på en nyhed om større udlodning til aktionærerne.

Hos finanshuset Arctic Securities hæves kursmålet til 245 kr. fra 230 kr., og Mediobanca hæver sit kursmål for den danske kollega til 212 kr. fra 199 kr.

Men aktien er samtidig presset af udbetaling af udbytte på 7,50 kr. per aktien, og nettoeffekten blev mandag et fald på 2,6 pct. eller 5,5 kr. til 209,40 kr.

Også Rockwool fik opmærksomhed fra analytikerne. Kepler Cheuvreux har sænket sin anbefaling af aktien til "hold" fra "køb", mens samtidig løftet kursmålet til 3100 kr. fra 3000 kr. Aktien sluttede med et fald på 1,2 pct. til 2884 kr.

BESKEDEN BIDEN-EFFEKT FOR GRØNNE AKTIER

Vestas steg 0,9 pct. til 160,25 kr., mens den grønne kollega, Ørsted, gik i rødt med et fald på 0,4 pct. til 392,20 kr.

De samme to aktier tog for en uge siden markante fald, efter at attentatet mod Donald Trump ifølge den gænge opfattelse havde styrket hans kandidatur. Men når der ikke ses en tilsvarende modsatrettet bevægelse nu, kan det ifølge Lars Hytting skyldes, at aktierne - især Vestas - allerede fredag noterede pæn fremgang - måske på baggrund af forventning om Bidens exit.

DFDS NEDJUSTERER FORVENTNINGERNE

Rederiet DFDS venter lavere fragtaktivitet året ud og sænker forventningerne til indtjeningen i 2024. Selskabet venter nu et driftsresultat, EBIT, på 1,7 til 2,1 mia. kr. Der var tidligere ventet 2-2,4 mia. kr.

Samtidig melder DFDS også om et lavere end ventet resultat i andet kvartal.

Aktien faldt 7,9 pct. til 183,90 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked