Obligationer/tendens: Lidt højere rente i vente

Udgivet den 24-07-2024  |  kl. 06:56  |  

Der er sandsynlighed for en lille rentestigning, når markedet for danske statsobligationer åbner onsdag.

- Vi vurderer, at det danske obligationsmarked åbner med svagt stigende renter, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat onsdag morgen.

De internationale renter er presset endnu en smule op i den sene handel i New York, og niveauet onsdag morgen er lidt højere end ved dansk lukketid tirsdag eftermiddag.

Den tiårige amerikanske statsobligationsrente endte tirsdag i 4,25 pct., og onsdag morgen fastholdes niveauet på T-bondmarkedet i Tokyo.

Det er 2 basispoint mere, end da det danske marked lukkede tirsdag.

Herhjemme lukkede renten på den tiårige danske toneangivende statsobligation tirsdag i 2,42 pct. eller 3 basispoint lavere end mandag.

Onsdag er der masser af økonomiske data at forholde sig til med den vigtige temperaturmåling for såvel europæisk som amerikansk økonomi i form af indkøbschefernes tillidsindikatorer, kaldet PMI-data.

Dataene kommer fra såvel Tyskland og fra eurozonen, og de kan få indflydelse på, om Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten til september.

Også de tilsvarende tal offentliggøres fra de amerikanske indkøbschefer.

- Får vi generelt svage PMI-tal på begge sider af Atlanten, kan renterne blive presset ned , skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Ud over PMI data er der sekundære amerikanske tal for engroslagre og salg af nye boliger.

Mange investorer venter dog på ugens vigtigste nøgletal - den amerikanske inflationsindikator PCE-kerneprisdeflatoren - der fremlægges fredag.

PCE-prisdeflatoren er et mål for den amerikanske befolknings udgifter til varer og tjenesteydelser. Og kerneprisindekset, PCE Core, er den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel