USA/åbning: Markedet vender fra rødt til grønt - fokus på storbanker

Udgivet den 12-01-2024  |  kl. 15:46  |  

Den amerikanske regnskabssæson for alvor blevet skudt i gang fredag, og det sker vanen tro med en strøm af regnskaber fra storbankerne.

De amerikanske banker er generelt kommet lidt sløjt ud af fjerde kvartal, men hos JPMorgan bliver det opvejet af en stærk prognose for 2024, mens Citigroup belønnes for en omfattende fyringsrunde trods det værste kvartal i 15 år.

Trods indikationer på en rød start er markederne vendt rundt og åbner med stigninger.

Det brede S&P 500 stiger 0,4 pct., det teknologibetonede Nasdaq stiger tilsvarende, og det smalle Dow Jones-indeks går frem med 0,2 pct.

JPMORGAN OG CITI SENDES OP PÅ PROGNOSE

Forud for åbningen har storbankenerne JPMorgan, Bank of America, Citigroup, Wells Fargo og BNY Mellon aflagt årsregnskaber.

Hos JPMorgan opvejer 2024-prognosen for fjerde kvartal, hvor banken skuffede med sine indtægter fra investeringsforretningen, der løb op i 1,58 mia. dollar, mens analytikerne havde sat næsen op efter 1,72 mia. dollar.

Til gengæld ventes der i 2024 nettorenteindtægter på omkring 90 mia. dollar, hvilket er noget højere end analytikernes forventninger på 86,08 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

Aktien stiger med 3,4 pct. i de første handler fredag.

Også Citigroup stiger pænt fra start, efter at banken har fremlagt en bedre end ventet prognose for 2024 og varslet en stor fyringsrunde. Medarbejderstaben skal nedbringes med omkring 8 pct., og det tager investorerne godt imod.

Aktien stiger 3 pct. ved åbningen, til trods for at fjerde kvartal er det værste i 15 år. Det skriver Financial Times.

BANK OF AMERICA SKUFFER

Omvendt går det Bank of America, der bliver sendt ned med 0,2 pct. Det sker på baggrund af skuffende handels- og gebyrindtægter i fjerde kvartal, mens også omkostningerne var højere end ventet.

Også Wells Fargo har aflagt et skuffende regnskab for fjerde kvartal, hvor navnlig nettorentemarginen var lavere end ventet. Samtidig ser banken risiko for for faldende nettorenteindtægter i år.

Aktien falder 1,2 pct. i fra start.

Hos Bank of New York Mellon ser det bedre ud, og aktien stiger 3,9 pct. ved åbningen. Det kan tilskrives et stærkere fjerde kvartal på både top- og bundlinje, end det var ventet af analytikerne.

SYGEKASSE SENDT NED EFTER HØJE UDGIFTER

USA's største sygekasse, Unitedhealth, bliver sendt ned, efter at selskabets regnskab for fjerde kvartal afslørede højere udgifter til behandling end ventet.

Det skaber bekymring hos investorerne, selv om både top- og bundlinjen ellers var bedre end ventet.

Den såkaldte medical-loss ratio, der måler, hvor meget af præmieindtægterne som bliver brugt på behandlinger, var således på 85 pct. i kvartalet, mens analytikerne blot havde regnet med 83,9 pct., viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Aktien falder 2,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge