Obligationer/tendens: Globalt rentemarked indikerer højere rente

Udgivet den 25-07-2024  |  kl. 06:54  |  

Der er sandsynlighed for en dansk rentestigning, når markedet for danske statsobligationer åbner torsdag.

De internationale renter er presset op i den sene handel i New York onsdag, og niveauet torsdag morgen er markant højere end ved dansk lukketid onsdag eftermiddag.

Den tiårige amerikanske statsobligationsrente endte onsdag i 4,28 pct., og torsdag morgen er niveauet 4,26 pct. på T-bondmarkedet i Tokyo.

De er 5 basispoint mere, end da det danske marked lukkede onsdag.

Herhjemme lukkede renten på den tiårige danske toneangivende statsobligation onsdag i 2,41 pct. efter et fald på 1 enkelt basispoint.

Der er en del nøgletal at se på torsdag.

Fra Tyskland står der IFO-indikatorer på menuen, mens det fra USA er den første BNP-vækst opgørelse for andet kvartal, der tiltrækker sig opmærksomhed.

Væksten ventes at være på 2,0 pct., og også privatforbrug estimeres at være steget 2,0 pct. i annualiserede tal.

- Var der endnu mere fart på den amerikanske økonomi i andet kvartal, end ventet, kan renterne blive presset noget op, skiver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat torsdag morgen.

Der er også de ugentlige tal for ny ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse i USA, samt ordreindgang af varige goder.

De statistiske udgivelser får selskab af taler i dagens løb fra den tyske centralbankchef Joachim Nagel og ECB's topchef Christine Lagarde.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder