Vestas tager toppen af forventninger til indtjeningen i 2024

Udgivet den 12-08-2024  |  kl. 15:27  |  
Arkiv: Foto

Vestas nedpræciserer indtjeningsforventningerne til 2024 efter udsigt til højere omkostninger på fremtidige kontrakter i serviceforretningen.

Det fremgår af en meddelelse fra Vestas mandag eftermiddag.

Aktien dykker efterfølgende med 5,3 pct. til 156,20 kr.

Vindmølleproducenten venter nu en omsætning i år på 16,5-17,5 mia. euro mod tidligere ventet 16-18 mia. euro, mens indtjeningsevnen, EBIT-marginen før særlige poster, nu ses på 4-5 pct. mod tidligere ventet 4-6 pct.

Her lyder analytikerkonsensus indsamlet af Vestas frem mod onsdagens regnskab for andet kvartal på en omsætning på 17,06 mia. euro og en EBIT-margin før særlige poster på 5,1 pct.

Vestas benytter sig fortsat af inflationsindeksering til at beskytte lønsomheden på ordrebeholdningen.

- Tilpasninger til planlagte omkostninger påvirker dog den nuværende lønsomhed i Vestas' Service-segment, skiver Vestas.

Derfor viser de foreløbige tal for andet kvartal en omsætning på 3,3 mia. euro og en negativ EBIT-margin før særlige poster på 5,6 pct. Her lød analytikernes forventning på henholdsvis 3,8 mia. euro og positive 2,7 pct.

Andet kvartal er påvirket af en negativ regnskabsmæssig effekt på 300 mio. euro i serviceforretningen og på den baggrund viser de foreløbige tal for andet kvartal en negativ EBIT-indtjening før særlige poster for serviceforretningen på 107 mio. euro.

- Vores serviceforretning er fortsat et særdeles profitabelt segment. Ses der bort fra den negative tilpasning i andet kvartal 2024, er vores lønsomhed på niveau med de seneste kvartaler, og vi forventer, at den fortsat vil forblive på det niveau i fremtiden med en opadgående bane, skriver Vestas.

I Power Solutions-segmentet er vendingen på vej med en EBIT-marginforbedring på næsten 8 pct.point i forhold til andet kvartal sidste år og en kvartalsvis ordreindgang på 3,6 GW.

Serviceforretningen forventes nu at generere en EBIT-indtjening før særlige poster på cirka 500 mio. euro mod tidligere ventet 800-880 mio. euro.

Forventningerne til de samlede investeringer er uændrede på cirka 1,2 mia. euro.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne