USA/T-bond: Små rentebevægelser på mandag uden nøgletal

Udgivet den 20-08-2024  |  kl. 06:32  |  

Det var en stille mandag på kontoret for de amerikanske obligationsinvestorer, idet renterne ikke bevægede sig alverden.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation satte sig let med 1 basispoint til 3,87 pct.

På T-bond-markedet i Tokyo forrentes papiret tirsdag morgen fortsat med 3,87 pct., hvilket var også var renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente steg mandag med 2 basispoint til 4,07 pct. Tirsdag morgen er renten faldet til 4,06 pct.

Med udviklingen ligger rentekurven i minus 19 basispoint mod minus 17 point fredag.

- Det er meget harmløst. Kurven har knap nok bevæget sig, og man ser ikke meget ske i perifere ting som swap spreads og inflationsforventninger, siger Jan Nevruzi, der er rentestrateg hos TD Securities, til Reuters.

Kalenderen bød da heller ikke alverden af relevante nøgletal fra økonomien mandag, og det vil kendetegne det meste af ugen.

Derfor vil højdepunkterne formentlig blive onsdagens offentliggørelse af referatet af det seneste rentemøde samt Federal Reserves årelige symposium i Jackson Hole, Wyoming, hvor formand Jerome Powell vil tale på fredag.

Her vil fokus især være på hans bemærkninger om kommende rentesænkninger.

- Jeg tror ikke, at Powell vil give grønt lys for en stor bevægelse, men han vil heller ikke torpedere ideen helt, kommenterer Neil Dutta, der er cheføkonom hos Renaissance Macro Research, til Bloomberg News.

- Powell vil formentlig anerkende, at balancen for risici er forandret dramatisk siden junis økonomiske prognoser. At fjerne handlefrihed i en sådan situation ville ikke være optimalt, fortsætter han.

Handlen med rentefutures indregner en lempelse ved rentemødet i september på 31 basispoint til en centralbankrente på 5,02 pct. Altså et sted mellem en enkelt og to gængse nedsættelser på 25 basispoint.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge