Aktier/tendens: Jyske Bank tager fokus med stærkt regnskab - Coloplasts indtjening skuffer

Udgivet den 20-08-2024  |  kl. 08:28  |  

Regnskaberne fylder fortsat meget i billedet omkring det danske aktiemarked, og tirsdag træder blandt andet Coloplast og Jyske Bank ind på scenen i hovedrollerne frem mod dagens handelsstart.

Det sker i et afdæmpet marked, hvor også Genmab, ALK og Demant får opmærksomhed med analyseændringer, mens der også er regnskaber fra Vestjysk Bank og Trifork.

Mandag blev ugen indledt med en stigning på 0,7 pct. til 1988,17 for C25-indekset, som dermed igen er på den gode side af en samlet årsstigning på 9 pct.

Før tirsdagens start er der igen let optimisme med en stigning på 0,1 pct. til den tyske DAX-future, men udsvingene er generelt små. Derfor kan det meget vel blive regnskaberne, der kommer til at styre retningen.

Comebacket til aktierne har i USA nu strakt sig over otte handelsdage på stribe, mens det brede europæiske marked har nået fem plusdage i træk.

COLOPLAST LEVERER GODT PÅ TOPLINJEN - MEN MARGINER HALTER EFTER KONSENSUS

Coloplast leverede i sit tredje kvartal 2023/24 en anelse bedre end ventet, når det kommer til omsætningen, men til gengæld kunne medicoselskabets marginer ikke helt følge med konsensus, så derfor skuffede både indtjeningen og bundlinjen samtidig.

Coloplast solgte i kvartalet for 6885 mio. kr., mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af selskabet selv havde sigtet efter 6814 mio. kr.

Til gengæld skuffede driftsresultatet før renter og skat (EBIT) eksklusive særlige poster ved at lande på 1870 mio. kr. mod konsensus om 1898 mio. kr., og på de nederste linjer i resultatopgørelsen kunne Coloplast fremvise et nettooverskud på 1274 mio. kr. mod analytikerforventningen 1334 mio. kr.

For hele året fastholdes forventningerne.

Coloplast-aktien steg mandag med 1 pct. til 934,40 kr.

Også it-selskabet Trifork fastholdt i sit regnskab for andet kvartal forventningerne til hele året.

I selve kvartalet var der let tilbagegang at spore på både toplinjen og driften.

Trifork-aktien faldt mandag med 3,4 pct. til 101,60 kr.

JYSKE BANK OPPRÆCISERER OVERSKUDSPROGNOSE EFTER STÆRKT ANDET KVARTAL

Jyske Bank leverede over forventning i sit andet kvartal, hvor stærke gebyrindtægter og kursreguleringer slog igennem ned gennem resultatopgørelsen, hvor banken også slog konsensus til nettooverskuddet.

Overskuddet endte på 1337 mio. kr., mens konsensus blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Jyske Bank selv var 1243 mio. kr.

For hele året ser banken nu nettooverskuddet ende i den øvre ende af spændet på 4,3-5,1 mia. kr.

I analyseafdelingen har Genmab fået sænket anbefalingen hos amerikanske JPMorgan til "neutral" fra "overvægt".

Derudover er kursmålet sænket til 2050 kr. fra 2500 kr.

Genmab kunne dog samtidig mandag aften oplyse, at selskabet har modtaget en betinget godkendelse at kræftmidlet Tepkinly som monobehandling af blodkræftformen refraktær follikulær lymfom.

Aktien sluttede mandag 1,8 pct. højere i 1862 kr.

Demant har fået skåret kursmålet til 270 kr. fra 290 kr. hos britiske Barclays, der fortsat har anbefalingen "undervægt".

Demant-aktien steg mandag 2,1 pct. til 274,60 kr.

ALK, der mandag steg 2,2 pct. til 161,90 kr., har fået løftet kursmål for aktien til 155 kr. fra 128 kr. hos Carnegie.

Anbefalingen er uændret "hold", fremgår det af data fra Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen