Carlsberg udvider Pepsi-samarbejde til Kazakhstan og Kirgistan

Udgivet den 12-09-2024  |  kl. 10:25  |  
Carlsberg - Produktion

Bryggeriet Carlsberg udvider sit partnerskab med Pepsico og skal fra den 1. januar 2026 også overtage tapningen af det amerikanske selskabs varemærker i Kirigistan og Kazakhstan.

Carlsberg skal fra starten af kontrakten overtage al produktion og tapning af Pepsicos læskedrikke, der ud over Pepsi også tæller blandt andet Mirinda og Mountain Dew, i de to lande, fremgår det af en meddelelse torsdag formiddag.

Som en del af aftalen planlægger det danske bryggeri at investere mere end 100 mio. euro i byggeriet af en ny produktionsfabrik for læskedrikke i Kazakhstan.

Investeringen ventes ifølge Carlsberg at bringe et tocifret afkast på den investerede kapital (ROIC) allerede fra år et.

Fra år tre ventes den også at bidrage positivt til Carlsbergs samlede ROIC.

Carlsberg er i forvejen markedsleder på markedet for øl i Kazakhstan med en anslået markedsandel på 38 pct. i 2023, oplyser selskabet.

- Denne nye aftale tilføjer betydelig volumen til vores forretning i Kazakhstan, styrker vores tilstedeværelse i markedet og bygger yderligere på vores forretning i Kirgistan. Vi er glade for at se vores langvarige partnerskab med Pepsico blive udvidet yderligere på disse to markeder, hvilket understreger det langsigtede potentiale i samarbejdet mellem Pepsico og Carlsberg, siger Jacob Aarup-Andersen, der er administrerende direktør for det danske selskab, i meddelelsen.

I forvejen samarbejder Pepsico og Carlsberg allerede på markederne i Norge, Sverige, Schweiz, Cambodia og Laos.

Med den ventede overtagelse af Britvic, som blev annonceret tidligere i år, vil Carlsberg desuden også komme til at varetage Pepsicos produkter i Storbritannien og Irland.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag