Inflationen dykker i Europa og løfter troen på lavere renter fra ECB

Udgivet den 27-09-2024  |  kl. 09:51  |  

Inflationen dykker til et godt stykke under 2 pct. i både Spanien og Frankrig.

Det er første gang i lang tid, og det var mere end ventet, viser dugfriske tal fredag formiddag.

Det får samtidig troen på flere rentelempelser fra Den Europæiske Centralbank til at vokse, skriver Bloomberg News med henvisning til markedets forventninger.

- Viser de andre europæiske lande samme trend som Frankrig, bør ECB virkelig til at komme i gang med at sætte renten ned allerede ved næste møde i oktober for at undgå en potentiel krise i Europa, skriver Oskar Ehlert Barner Bernhardtsen, investeringsstrateg i Saxo Bank, i en kommentar.

Inflationen har generelt været aftagende i Europa, og det har allerede gjort det muligt for ECB at sænke renterne to gange i år. Dermed har centralbanken allerede taget hul på at lempe pengepolitikken, og forventningen er, at det skal fortsætte. Spørgsmålet har dog hele tiden været, hvor hurtigt lempelserne ville komme, og hvor store de hver især ville være.

Efter nye tal ser markedet nu 70 pct. sandsynlighed for, at centralbanken vil sænke renterne med yderligere 25 basispoint, når der næste gang afholdes møde i oktober. Tidligere var sandsynligheden lavere, hvor markedet i stedet forudså, at man skulle frem til det efterfølgende møde i december, før renterne igen ville blive sat ned.

Den franske inflation dykkede i september til 1,2 pct. fra 1,8 pct. året før, viser en foreløbig opgørelse. I Spanien faldt inflationen til 1,5 pct. i september fra 2,3 pct. året forinden.

I begge lande havde økonomerne forventet, at inflationen ville være 1,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  macro❯  Europa❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile