Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause

Udgivet den 04-10-2024  |  kl. 06:49  |  

Store stigninger spreder sig igen blandt de kinesiske aktier i Hongkong fredag, hvor en enkelt dags pause torsdag er blevet afløst af mere fremgang oven på de massive stimuli, der blev annonceret i sidste uge.

Børserne på det kinesiske fastland er fortsat lukkede grundet Golden Week, men i Hongkong stiger Hang Seng-indekset med 1,8 pct.

- Ændringen af retningen og tankegangen bag er meget vigtig for mig. Men vi ser nu frem til data om, hvordan forbrugerne har reageret i Golden Week-ferien, og hvordan regeringen følger op på den finanspolitiske støtte, siger Tai Hui, der er chefmarkedsstrateg for Asien og Stillehavsområdet hos JPMorgan Asset Management, til Bloomberg TV.

- Det er en nøglefaktor i forhold til at fastholde den optur, vi har set indtil nu, fortsætter han.

Med fredagens plus er Hang Seng-indekset steget med samlet 23 pct. siden mandag i sidste uge alene.

Ifølge Citigroup har rejsedata for Golden Week-ferien indtil nu været stærke. Men hos japanske Nomura bliver der advaret om, at for meget fest og farver på kort tid på aktiemarkedet vil føre til et efterfølgende sammenbrud.

Og det er der ifølge Nomuras økonomer noget større sandsynlighed for end for mere optimistiske scenarier, refererer Bloomberg News.

Blandt enkeltaktierne stiger e-handelskæmpen Alibaba med 2,7 pct. og er blandt de største bidragsydere til fredagens gevinst i Hang Seng-indekset.

Let positiv stemning er der i øvrigt også på de fleste andre større asiatiske børser, hvor blandt andet det japanske Nikkei-indeks stiger med 0,3 pct., og Kospi-indekset i Sydkorea løftes 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,3
Topix +0,4
Hongkongs Hang Seng +1,8
China Shanghai Composite LUKKET
China CSI 300 LUKKET
Taiwan Taiex -0,4
Sydkoreas Kospi +0,6
Indiens BSE Sensex -0,1
Singapores STI +0,2
Sydney ASX 200 -0,8

Indeksværdi klokken 06.20.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile