Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told

Udgivet den 04-10-2024  |  kl. 12:58  |  

Der er et lille comeback at spore hos de europæiske bilproducenter fredag, efter at aktierne ellers har været hårdt prøvede i ugens løb. Det er nedjusteringer fra både Volkswagen og Stellantis, der i løbet af ugen har været med til at give aktiefald, men fredag får sektoren en håndsrækning.

Det sker, efter at EU-medlemslandene har stemt ja til muligheden for at indføre højere told på import af kinesiske elbiler, og det sender bilaktierne frem i det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600, hvor bilsektoren samlet stiger med 1,3 pct.

Det er dog en ringe trøst for ugens samlede fald, hvor de europæiske bilaktier i løbet af ugens fire første dage faldt samlet med 7,6 pct.

Ikke desto mindre er sektoren fredag med til at give det samlede Stoxx 600-indeks et beskedent plus på 0,1 pct.

Nyheden om udsigten til muligheden for højere toldsatser falder dog ikke i god jord hos alle europæiske bilproducenter. Den tyske gigant Volkswagen kalder forslaget forkert. Ifølge selskabet vil et potentielt kinesisk modsvar med høje toldsatser på importen af europæiske biler være "fatalt for den europæiske bilindustri", skriver Reuters.

Tyskland, hvor Volkswagen stammer fra, stemte ifølge Reuters da også imod forslaget.

Ser man på det bredere indeks skal man dog til Danmark for at finde dagens absolutte vinder og taber i Europa. Her er det DSV, der efter årets næststørste aktiesalg i Europa - helt uden rabat - tager toppen. Aktien stiger 7,1 pct. til 1510 kr. midt på dagen.

I bunden er A.P. Møller-Mærsk ramt af, at havnestrejken på den amerikanske østkyst er afsluttet. Dermed blev den kort, da den brød ud tirsdag, hvor den daværende overenskomst udløb.

Det har punkteret investorernes tro på højere fragtrater forårsaget af forstyrrelser i forsyningskæden under strejken.

Aktien falder 5,2 pct. til 9734 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile