Råvarer: Oliepriserne aftager efter uge med største stigning i mere end et år

Udgivet den 07-10-2024  |  kl. 07:27  |  

Oliepriserne falder mandag morgen, efter at de sidste uge oplevede den største stigning i mere end et år som følge af truslen for en eskalerende krig i Mellemøsten mellem Israel og Iran.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 77,76 dollar mod 78,19 dollar fredag eftermiddag. I sidste uge steg Brent-prisen med 8 pct., hvilket er den største ugentlige stigning siden januar sidste år. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 74,17 dollar mod 74,29 dollar fredag eftermiddag. WTI-olien steg 9,1 pct. sidste uge, hvilket udgør den største ugentlige prisstigning siden marts 2023.

Israel fortsatte søndag med at bombe Hizbollah-mål i Libanon og Gaza, mens landets forsvarsminister udtalte, at alle muligheder for gengældelsesangreb mod Iran for deres missilangreb mod Israel i sidste uge er i spil.

Dog er angreb på Irans betydelige olieinfrastruktur, der kan få oliepriserne til at stige yderligere, ikke sandsynlige, skriver analytikere fra ANZ Research i et notat ifølge Reuters. Ifølge notatet vil "direkte angreb på Irans olieinfrastruktur gøre Israels internationale partnere vrede, mens en forstyrrelse i Irans olieindtægter vil medføre, at landets regering har mindre at miste, hvilket vil resultere i et mere voldsomt modangreb".

Hvis det skulle komme så vidt, har Organisationen af Olieeksporterende Lande og deres allierede, Opec+, en reservekapacitet, der kan kompensere for Irans samlede olieudbud, som følge af organisationens forsøg på at presse oliepriserne op ved at iværksætte produktionsnedskæringer.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2647,76 dollar mod 2658,61 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Sebastian Grünfeld

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus