USA/tendens: Google i fokus - kan tvinges til at sælge dele af forretningen

Udgivet den 09-10-2024  |  kl. 14:31  |  

Selskabet bag Google, Alphabet, er i fokus inden markedsåbning i USA, efter at det amerikanske justitsministerium har meddelt onsdag, at det måske vil tvinge Google til at frasælge dele af forretningen.

Samtidig ser den omfattende strejke blandt Boeings fabriksarbejdere ud til at fortsætte, efter forhandlingerne er brudt sammen og Boeing har trukket sit løntilbud tilbage. Det går ud over aktien, som falder i formarkedet.

I den anden ende af formarkedet brager litiumproducenten Arcadium Lithium op, efter at minegiganten Rio Tinto har bekræftet et bud på opkøb af selskabet.

Futures for de ledende S&P 500-, Dow Jones og Nasdaq-indeks peger derudover på en afdæmpet start med en lille tilbagegang for alle tre futures på op til 0,1 pct.

Handlerne kan se frem til spændende læsning, når referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, offentliggøres senere onsdag.

Derudover er mange øjne rettet mod torsdag, hvor der igen er makrodata at tage bestik af, når der kommer friske amerikanske inflationstal.

USA TRUER GOOGLE MED AT GENNEMTVINGE SALG AF DELE AF FORRETNINGEN

Det amerikanske justitsministerium meddeler onsdag, at det måske vil bede en dommer om at tvinge Google til at frasælge dele af forretningen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det kunne for eksempel være browseren Chrome eller styresystemet Android.

I august fandt en dommer, at Google, som står for omkring 90 pct. af alle søgninger på nettet, har opbygget et ulovligt monopol.

Det er netop det, som justitsministeriet vil forsøge at ændre på.

De foreslåede tiltag vil potentielt kunne ændre, hvordan amerikanere finder informationer på internettet, mindske Googles omsætning og dermed give konkurrenter mulighed for at blive større.

Alphabet, selskabet bag Google, falder i formarkedet med 0,7 pct. til 163,24 dollar.

ARCADIUM LITHIUM TAGER RAKETTEN EFTER KØBSTILBUD FRA MINEKÆMPE

Arcadium Lithium vil komme flyvende fra start i onsdagens handel. Det står klart, efter at den australske minekæmpe Rio Tinto har lagt et købstilbud på 6,7 mia. dollar for at udvide satsningen inden for litium, der blandt andet bruges i bilbatterier.

Buddet på Arcadium lyder 5,85 dollar per aktie.

Det er en præmie på 90 pct. fra den 4. oktober, da Rio Tinto første gang bekræftede sin interesse.

Arcadium er en af verdens største litiumproducenter, der hovedsageligt udgøres af relativt mindre spillere.

Arcadium Lithium stiger onsdag 31 pct. til 5,55 dollar i det amerikanske formarked. Samlet er aktien dermed steget 80 pct. i denne uge, men er fortsat faldet fra en top på lige over 7 dollar i starten af 2024

BOEING-STREJKE SER UD TIL AT FORTSÆTTE EFTER AFBRUDTE FORHANDLINGER

Flyproducenten Boeing kunne tirsdag aften meddele, at selskabet havde trukket sit tilbud om lønstigninger til de omkring 33.000 strejkende fabriksarbejdere tilbage, efter forhandlinger med arbejdernes fagforening er brudt sammen.

Strejken nærmer sig sin fjerde uge, hvor der ifølge Boeing ikke foreløbigt er yderligere forhandlinger med arbejdernes fagforening på tegnebrættet.

Det skriver Investing.com onsdag.

- Desværre var fagforeningen ikke seriøs i sin overvejelse om vores forslag, siger Stephanie Pope, COO for Boeing, i en meddelelse til medarbejderne. Hun kalder samtidig fagforeningens krav for "ikke-forhandlingsbare".

Boeing-aktien falder med 1,8 pct. til 154,65 dollar i formarkedet.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB